Strafferetspleje
Generelt
Bet. nr. 1454/2004: Delbetænkning XI om behandlingen af større straffesager om økonomisk kriminalitet m.v.
Bet. nr. 825/1977: Retternes kompetence og arbejdsform i straffesager
1959 1988 1999 2019 Stefan Hurwitz: Den Danske Strafferetspleje, 3. udg. 1959.
Bernhard Gomard: Straffeproces i praksis, 1970, 48 sider, DJØF. Anmeldt af Per Lindegaard i UfR 1970 B.174.
Per Lindegaard og Jørgen Trolle: Procedure i straffesager, 2. udg., 1975, 130 sider, Nyt Nordisk Forlag. Anmeldt af Erik Rasmussen i UfR 1976 B.175-180. 1. udg., 1951, er anmeldt af Theodor Petersen i UfR 1951 B.171.
Bernhard Gomard: Studier i den danske straffeproces, 1. udg., 1976, 400 sider, DJØF. Anmeldt af Per Lindegaard i UfR 1977 B.62-65 og af Jan Schultz-Lorentzen i JUR 1977.348-356.
Mogens Koktvedgaard og Hans Gammeltoft-Hansen: Lærebog i strafferetspleje, 2. udg., 1978, 370 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Rørdam i JUR 1979.48-54 og af Erik Rasmussen i UfR 1978 B.360-364. 1. udg., 1968, er anmeldt af Halfdan Krag Jespersen i JUR 1970.87 ff, af Jørgen Trolle i UfR 1969 B.188 ff og af Andenæs i TfR 1969.132.
Hans Gammeltoft-Hansen: Straffeprocessuelle tvangsindgreb - retspolitiske studier, 1. udg., 1982, DJØF. Anmeldt af Peter Garde i FM 1982.4-11.
Preben Wilhjelm: Tvangsindgreb i Strafferetsplejen 1976-85, afhandling, 1988, DJØF. Anmeldt af N. C. Bitsch i UfR 1988 B.435-439 og af Eva Smith i JUR 1989.247-255: Domstolssjusk? Facts og vurderinger vedrørende varetægtsfængsling. Anmeldelsen er kommenteret af Preben Wilhjelm i JUR 1990.229-230: Fordele og ulemper ved en metode - kommentar til en anmeldelse.
Hans Gammeltoft-Hansen: Strafferetspleje II, Sigtede - forsvaret - efterforskningen - tvangsindgreb, 1. udg., 1989, DJØF. Anmeldt af Henrik Steen Andersen i ADV 1989.348-349.
Jens Møller og Eva Smith: Dansk retspleje i praksis, 1. udg., 1993, DJØF
Indeholder civil- og straffeprocessuelle dokumenter.Hans Gammeltoft-Hansen: Strafferetspleje III - Domsforhandling - Appel - Dommens retsvirkning, 1. udg., 1996, DJØF. Anmeldt af Eva Smith i UfR 1997 B.213-214.
Red. Eva Smith og Jens Møller: Procesretlig domssamling, 2. udg., 1997, DJØF.
Ellen Schlüchter: Tysk straffeproces - Kernen, 1. udg., 1998, 225 sider, DJØF.
Hans Gammeltoft-Hansen: Strafferetspleje I - Grundbegreber - Bevis - Domstolene - Påtalen, 2. udg., 1998, 233 sider, DJØF.
Torben Jensen: Højesteret og retsplejen, 1. udg., 1999, 469 sider, GadJura. Anmeldt af Henrik Christrup i ADV 1999.187, af Jon Stokholm i UfR 1999 B.455-457 og af Axel Kirkegaard i JUR 2001.112-116.
Jørgen Jochimsen: Straffesager for Landsretten, 2. udg. dec. 2005, 399 sider, Thomson. Anmeldt af Torben Østergreen-Johansen i FM 2003.80-81.
Eva Smith, Jørgen Jochimsen, Michael Kistrup og Jakob Lund Poulsen: Straffeprocessen, 2. udg., feb. 2008, 1004 sider, Forlaget Thomson. 1. udg. 2005 er anmeldt af Peter Garde i UfR 2006 B.87/2.
Michael Jørgensen: Praktisk behandling af straffesager, 1. udg., nov. 2008, 147 sider, Forlaget Thomson
Kan købes hos Karnov Group.Anders Henriksen: Antiterroren, retsstaten og demokratiet, 1. udg., apr. 2011, 142 sider, DJØF
Eva Smith: Straffeproces - grundlæggende regler og principper, 7. udg. under medvirken af Peter Trudsø, 2013, 261 sider, Karnov Group
Jørn Vestergaard: Straffeproces - grundtræk af dansk strafferetspleje, 2. udg., 2018, 272 sider, Gjellerup. 1. udg. er anmeldt af Hans Gammetoft-Hansen i UfR 2017 B.444.
Pernille Backhausen, Håkun Djurhuus og Christian Lundblad: Proceduren, 4. udg., okt. 2019, 1.232 sider, DJØF. 2. udg., 1980, er anmeldt af Jørgen Jochimsen i FM 1981.63-68. 3. udg. er anmeldt af Christian Dahlager i ADV nr. 4/2009 p. 26-28: Hvordan vindes en retssag? og anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2010 B. 134/1
Gorm Toftegaard Nielsen: Straffesagens gang, 7. udg,. 2020, 265 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Eva Smith i UfR 1998 B.237-239.
Jesper Allan Münther: Straffeproces kompendium, 2. udg., juli 2020, 124 sider, Karnov Group
Thomas Elholm og Trine Baumbach: Straffeprocessens katekismus, 1. udg., 2021, 209 sider, DJØF
Kapitel 1. Grundlæggende principper og sagens gang
Kapitel 2. Efterforskning
Kapitel 3. Straffeprocessuelle tvangsindgreb og agentreglerne
Kapitel 4. Påtale, tiltale og tilståelse
Kapitel 5. Hovedforhandling og dom mv.
Kapitel 6. Bevisbyrde, bevisførelse og bevisbedømmelseMichael Hansen Jensen, Lars Hedegaard Kristensen, Thomas Rørdam, Peter Møgelvang-Hansen, Rasmus Kristian Feldthusen, John Peter Andersen, Hans Nikolaj Amsinck Boie og Mathias Rose Svendsen: Karnovs Retspleje og Strafferet 2021, abonnement, 2021, Karnov Group
Jens Møller (red.): Lovsamling 2022 - Proces- og strafferet, 8. udg., 2022, 416 sider, DJØF
Michael Kistrup, Jakob Lund Poulsen, Thomas Rørdam og Jens Røn: Straffeprocessen, 4. udg., marts 2034, Karnov Group
Lars Lindencrone Petersen: Dansk retspleje, 9. udg., juni 2023, 870 sider, Karnov Group
Michael Hansen Jensen, Lars Hedegaard Kristensen, Thomas Rørdam, Peter Møgelvang-Hansen, Malene Kerzel, Hans Nikolaj Amsinck Boie og Mathias Rose Svendsen: Karnov Retspleje og Strafferet 2023, nov. 2023, Karnov Group
Jørgen Jochimsen og Henning Fuglsang Sørensen: Straffeprocessuel oversigt, 3. udg., feb. 2024, 353 sider, Karnov Group
Jens Røn, Oliver Talevski, Peter Thønnings, Jens Møller og Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen: Retsplejeloven og Bruxelles I-forordningen med kommentarer 11. udg., apr. 2024, 3.752 sider, DJØF. 4. udg., 1989, er anmeldt af Merethe Stagetorn i ADV 1989.418-422. 3. udg., 1982, er anmeldt af Ole Agersnap i UfR 1983 B.181-187.
Artikler
1977 1984 1991 1998 2004 2015 Jan Schultz-Lorentzen i JUR 1977.348-356: Nogle kommentarer til Bernhard Gomard: Studier i den danske straffeproces.
Per Sørensen i JUR 1978.367-376: Ændring af retsplejeloven
Strafferetsplejen.Hans Gammeltoft-Hansen i UfR 1979 B.1-16.: Om afgrænsningen af straffeprocessuelle tvangsindgreb.
Per Lindegaard og Ole Stigel i JUR 1980.241-257: Tempoet i strafferetsplejen.
Elsebeth Rasmussen i UfR 1980 B.153-157: Om plea-bargaining og andre studehandler inden for strafferetsplejen.
Ernest Hartvig i UfR 1980 B.353-359: Strejftog i strafferetsplejen. Ankeafkald - fængslingskæremål - isolation. Et debatoplæg.
Peter Garde i JUR 1982.324-330: Tempoet i strafferetsplejen endnu en gang - særligt i småsager.
Elsebeth Rasmussen i UfR 1983 B.311-316: Om plea-bargaining og andre studehandler inden for strafferetsplejen.
C.C. Duus og Michael Elmer i JUR 1984.338-351: Retsplejereformen af 1984.
Leif Lunn i UfR 1985 B.119-120: Særlovgivningens utilsigtede indvirkning på strafferetsplejen
Omtaler, at førtidspensionen først inddrages ved endelig dom, samt muligheden for at sigtede antager sin mors pigenavn efter navnelovens § 2.Morten Fabrin i FM 1986.187-190: Politifuldmægtiges arbejdsvilkår.
Per Lindegaard i Højesteret 1661-1986 p.65-78: Højesterets prøvelsesret i straffesager.
Ernest Hartvig i UfR 1986 B.185-199: Strafferetsplejen på afveje. Et debatoplæg om betænkning nr. 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet
Indeholder også en gennemgang af Kay Wilhelmsen-sagen.Henrik Nebelong i UfR 1986 B.200-205: Bet. 1066/86's forslag om skriftlig forberedelse af visse straffesager.
Lars Bo Langsted i JUR 1987.324-341: Ændring af straffeloven og retsplejeloven
Økonomisk kriminalitet.P. Bjørnholdt Løhde i FM 1989.21-23: Besparelser og forenklinger i strafferetsplejen.
P. Bjørnholdt Løhde i FM 1989.23-24: Retssikkerhed og afbureaukratisering - et spørgsmål om kvalitet.
Torsten Hesselbjerg i JUR 1990.336-340: Ny retsplejelovgivning.
Eva Smith i JUR 1991.399-421: Retspleje og retssikkerhed.
Henning Bromann i FM 1992.103: Så kom det endelig. Nyt enhedskoncept til domsmandssager og § 925-sager afløser de hidtidige.
Peter Garde i JUR 1992.341-360: Fra Unterpertinger til Asch. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om bevisførelse i straffesager.
Asbjørn Jensen i Lov & Ret nr. 6/1994 p. 30-31: Strafferetsplejen og menneskerettighederne.
Bent Unmack Larsen i UfR 1994 B.156-160: Inkvisitionens sejlivethed - bemærkninger om aktindsigt i straffesager i anledning af UfR 1994 B.15.
DJØFs fagligt etiske arbejdsgruppe i JUR 1994.265-300: Fagligt etiske problemer i strafferetsplejen
Se også Peter Garde i JUR 1994.435-440: Etik og Etikette.Johan Reimann i JUR 1994.411-416: Straffelovs- og retsplejeændringer i Folketingssamlingen, der gik.
Poul-Ove Kühnel i Lov & Ret nr. 1/1995 p. 20-21 Anklagere og dommere står svagt i sager om økonomisk kriminalitet
Interview med Frank Poulsen.Ida Jørgensen i Lov & Ret nr. 3/1995 p. 31-32: Gør ikke dommerne til specialister
Bjørn Westh i Lov & Ret nr. 5/1995 p. 20-21: Fri os for specialdomstole.
Niels Viltoft i UfR 1995 B.157-158: Effektiv retspleje eller discount retspleje
Lin Adrian i Ret og Privatisering, 1995, GadJura p. 43-64: Konfliktråd - privatisering af konfliktløsning i straffesager. Bogen er anmeldt af Erik Werlauff i UfR 1995 B. 238-239.
Jens Vedsted-Hansen i Ret og privatisering, GadJura, 1995 p. 159-185: Privatiseret retshåndhævelse og kontrol.
Mads Bryde Andersen og Peter Landrock i JUR 1995.306-317: Kryptering og efterforskning.
John Christensen og Henrik Stevnsborg i JUR 1995.397-402: Dansk politi i det 21. århundrede?
Peter Kruize i JUR 1995.403-410: Politiets magtanvendelse.
Mette Lyster Knudsen i Justitia nr. 1/1996: Passivitet som bevis i straffesager.
Coen Mulder og Karen Ten Hove i JUR 1996.73-78: IRT-sagen - eller en foreløbig obduktionsrapport af den hollandske efterforskning af organiseret narkotikapolitik.
Peter Garde i FM 1996.69-70: Det delvist forældede billetsnyderi som § 925-sag.
Mette Hartlev i UfR 1996 B.163-171: Grænser for lægers informationspligt over for politiet under efterforskning af straffesager.
Ib Henricson i FM 1997.40-43: Politimesteren.
Jonas Bering Liisberg i JUR 1997.19-34: Dokumentoffentlighed i retsplejen.
Erik Werlauff i JUR 1997.50-52: Oberstløjtnanten og redningsjollen - hvornår skal Højesteret påhøre tiltaltes forklaring?
Thomas Rørdam i JUR 1998.277-285: Objektivitetsprincippet og princippet om equality of arms i straffesager.
Michael Jørgensen i JUR 1998.362-366: Svar til Thomas Rørdams indlæg om "Objektivitetsprincippet og princippet om equality of arms i straffesager."
Johan Schwart-Nielsen i Lov & Ret nr. 2/1998 p. 24-25: Indgreb mod smøleri i straffesager.
Gorm Toftegaard-Nielsen i Lov & Ret nr. 6/1998 p. 8-12: Da landsretten frifandt sig selv.
Steen Bech i ADV 1999.89: Vellykket temadag om straffesager
Omtale af temadagen d. 26.03.1999.Karen Inger Bast, Sonja Ponikowski, Steen Silberg Thomsen, Helle Kyndesen og Arne Tornvig Christensen i FM 1999.57-62: Fuldmægtig i regional statsadvokatur, hos Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet eller i Rigsadvokaturen.
Bent Unmack Larsen i JUR 1999.81-85: Noget om strafprocessens formål.
Jacob S. Arrevad i Lov & Ret nr. 2/1999 p. 25: Behandler vi sigtede og tiltalte som uskyldige?
Omtaler bl. a. PFA-Thorsen-Trads-sagen.Claes Nilas Lov & Ret nr. 4/1999 p. 32-33: Lovregulering af diverse efterforskningsskridt
Omhandler de ændrede regler om beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation.Eva Smith i Lov & Ret nr. 5/1999 p. 20-23: Uens praksis i landsretterne
Omhandler bevis i udmålingsanker, udeblivelse i ankesager og videobevis i sædelighedssager.Peter Garde i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 24-25: Videoafhøring af børn er uproblematisk.
Michael Jørgensen i JUR 2000.142-149: Straffeprocessens ideologi
Tom Behnke i Lov & Ret nr. 1/2001 p. 24: Lige lovligt konservativt
Foreslår at forlængelser af varetægtsfængslinger kan ske i retsmøder via web-kameraer, og at der indføres elektronisk fængsling.Niels Viltoft i UfR 2001 B.133-134: Effektiv - eller discountretspleje
Kritiserer forslag om at udvide adgangen til at idømme udeblevne fængselsstraf.Eva Smidt i Lov & Ret nr. 2/2002 p. 16-18: Østre Landsret dumpede
Omhandler begrundelsen i ØLD af 11.01.2002 i sagen mod Kurt Thorsen og Rasmus Trads.Sven Ziegler i Lov & Ret nr. 4/2002 p. 19-21: Man skal ikke kaste med sten ...
Svar på Eva Smiths kritik.Jørgen Jochimsen i TfK 2002.423-425: Nye betænkninger
Omhandler bet. nr. 1398/2001 og bet. nr. 1409/2002 om politiets struktur.Eva Smith i Lov & Ret nr. 7/2003 p. 20-23: Anklagemyndigheden på slap line
Om rockerloven - lov nr. 436/2003.Jørgen Jochimsen i TfK 2003.309-314: Lovforslag nr. L 218 af 23.04.2003 om bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet.
Erik Werlauff i TfK 2003.400-407: Uskyldsformodningen og selvinkriminering - nogle konsekvenser i praksis af EMRK's forbud mod selvinkriminering
Anne Kristine Axelsson og Lise Lauridsen i JUR 2004.201-218: Straffeprocessuelle initiativer mod rockerkriminalitet mv.
Om lov nr. 436 af 10.06.2004, ændring af agentreglerne, forsvarerens aktindsigt.Lars Kjeldsen i Lov & Ret nr. 4/2004 p. 14-16: Den elektroniske retssag
Omhandler betænkeligheder ved anvendelsen af indscannede dokumenter i Tvind-sagen.Kåre Pihlmann i TfK 2004.383-388: Kumulation og rettergang inden rimelig frist
Morten Samuelsson i ADV 2005.102-106: Økonomisk kriminalitet behøver ingen særstilling
Om bet. nr. 1454/2004: Delbetænkning XI om behandlingen af større straffesager om økonomisk kriminalitet m.v.Dag Holmstad og Jesper Høberg i ADV 2005.150-151: Mediernes rolle i retssager
Gorm Toftegaard Nielsen i JUR 2005.153-160: Hvad er et tvangsindgreb? Om straffeproces og forvaltningsret.
Lisbeth Larsen i ADV nr. 2/2007 p. 16-19: OK, lad os være klarere i spyttet...
Samtale med Jakob Lund Poulsen, Finn Borch Andersen og Ulrik Stage-Nielsen om bud på, hvordan man effektiviserer processen.Henning Fode i ADV nr. 3/2007 p. 48-50: Anklagemyndigheden i en globaliseret verden
Thorsten Asbjørn Lauritsen og Peter Borberg i ADV nr. 9/2008 p. 8-12: Fældet af spontan strafudmåling
Dommere og advokater kan lære meget om empati og kommunikation ved at skæve til deres fløjtende kolleger på grønsværen, mener divisionsdommer og jurist Bjarne Nigaard. Kommentarer fra Merethe Stagetorn.Louise Christophersen og Jens Røn i JUR 2008.259-264: Langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger
Med virkning fra den 1. juli 2008 er der indført en række nye regler i retsplejeloven, som har til formål at begrænse langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger i straffesager - lov nr. 493 af 17.06.2008.Peter Garde i UfR 2008 B.76-77: Russerposer og udenlandske spiritusbilister.
Peter Garde i UfR 2008 B.173-174: Lad os få vinduerne op!
Artiklen foreslår en lempelse af 75-års reglen for citering af Højesterets voteringsprotokoller.Christina Wex i ADV nr. 3/2009 p. 10-15: Ro i retten, Tak!
Omhandler gennemførelsen af Deniz-sagen, hvor et avisbud blev dræbt på Amager.Jeppe Søndergaard i ADV nr. 3/2009 p. 16-18: Sådan er dagligdagen
Forstår den undren, som en tilhører i Deniz-sagen oplever. Men sådan fungerer hverdagen i retssalene. Og oplevelsen kan være hård for de pårørende.Ole Dybdahl i ADV nr. 5/2009 p. 38-39: Folketingets dans med domstolene
Landsdommer Ole Dybdahl ser tilbage på et år præget af fokus på samspillet mellem domstolene og Folketinget, herunder dommerkapper og minimumsstraffe.Søren Jenstrup i ADV nr. 9/2010 p. 5: Den vanskelige balance
Omhandler retssikkerhed og antiterrorpakker.Christina Friis Glisby i ADV nr. 10/2010 p. 18-20: Kan vi skræmme terrorister bort?
Anti-terror indsatsen er gået fra afskrækkelse via straf til forebyggelse på bekostning af vores frihed, lyder tesen i vinderopgaven i Advokatrådets priskonkurrence.Eva Smith i JUR 2010.271-274: Erfaringerne med lovgivning indført ved anti-terror-pakke I og II. En vurdering af justitsministeriets redegørelse om anti-terror lovene.
Mette Lauritzen i ADV nr. 4/2015 p. 40-42: Kortere vej gennem straffesagen
Justitsministeren har på baggrund af terrorangrebet i København varslet 11 nye tiltag på strafferetsplejens område. Et af punkterne er, at Rigsadvokaten i samarbejde med Domstolsstyrelsen og forsvarsadvokaterne skal komme med et oplæg til, hvordan berammelsen af straffesager kan optimeres. Det skal i den forbindelse undersøges, i hvilket omfang rettens mulighed for at afvise en valgt forsvarer anvendes i praksis.Camilla Hammerum i UfR 2015 B. 377-386: Et slag - to straffesager? - Om forbuddet mod gentagen strafforfølgning
Artiklen behandler grænserne for, hvornår der kan rejses en ny tiltale og gennemføres en straffesag for et forhold, der i meget høj grad ligner et allerede pådømt forhold. Det påvises, at den nuværende retstilstand i visse tilfælde kan medføre konventionskrænkelser.Preben Bang Henriksen i ADV nr. 8/2018 p. 32: Behov for forenkling
Trine Baumbach i TfK i 2018.1297-1306: En retfærdig strafferet
Henning Fuglsang Sørensen i UfR 2019 B.129-138: Når straffesager sættes i bero ved udsigten til mildere straffelov
Eva Staal i TfK 2019.1108-1112: Forslag til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i ankestraffesager i anledning af retsplejelovens 100-års jubilæum.
Katrine W. Gottlieb i ADV nr. 1/2021 p. 52-53: Forældrenes rolle når børn er tiltalt i en straffesag
Lene Wacher Lentz i TfK 2021 p. 1054-1065: Straffeprocessuelle tvangsindgreb - den danske tradition for regulering under forandring
Peter Garde i TfK 2023 p. 84: Se til Norge!
Det foreslås, at reglerne for fremme af hovedforhandling efter tiltaltes udeblivelse strammes. Ankereglerne ændres. Formålet er at afhjælpe de lange berammelsestider for straffesager. Der henvises til de norske straffeprocessuelle regler.
Domstolene
Vejledning nr. 9065 af 30.01.2023 om udarbejdelse af grundlister
Ole Unmack Larsen i JUR 1978.77-86: Retternes kompetence og arbejdsform i straffesager. En kommentar til retsplejerådets betænkning nr. 825/1977.
N. C. Bitsch i JUR 1978.251-256: Fremtidssikring af retsplejen.
Poul Rønnov i JUR 1978.297-299: Et dårligt forslag.
Ignaz Tulinius i JUR 1978.361-362: En eller tre landsdommere.
UfR 2006.3255 VLD: D. 21.11.2005 blev T, født 1933, tiltalt for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs, samt forsøg herpå, ved som fører af en turbåd med 61 passagerer om bord at have nydt spiritus i en sådan grad, at han var ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde, ligesom han havde til hensigt at sejle skibet tilbage til afgangsstedet, hvilket blev forhindret ved politiets ankomst. Sagen blev ved byretten i Kolding behandlet under medvirken af domsmænd og T blev frifundet. Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen. VL anmodede parterne om at udtale sig om, hvorvidt sagen i byretten burde have været behandlet af byretten som søret jf. RPL § 18 a, stk.1, nr. 2. Anklagemyndigheden og T's forsvarer erklærede herefter samstemmende, at fagkundskab til søforhold ikke havde betydning for sagen, idet der ikke skete uheld under sejladsen. VL udtalte, at tiltalen var rejst efter den dagældende § 29, stk. 3 i lov om sikkerhed til søs og angik spørgsmålet, om T, der var fører af turbåden, havde nydt spiritus i en sådan grad, at han var ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde. Sagen var på denne baggrund, selv om der ikke var sket uheld under sejladsen, en sag, i hvilken fagkundskab til søforhold skønnedes at være af betydning, jf. RPL § 18 a, stk. 1, nr. 2. Sagen burde derfor have været behandlet af byretten som søret og dermed under medvirken af sagkyndige. Denne fejl medførte, at VL - uanset parternes samstemmende erklæring for landsretten - ophævede byrettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten som søret.
UfR 2012.1361 ØLK: I forbindelse med en straffesag nedlagde anklagemyndigheden, A, påstand om bødestraf uden medvirken af domsmænd. Københavns Byret traf beslutning om, at sagen skulle behandles med domsmænd. A kærede beslutningen og nedlagde påstand om, at sagen skulle fremmes uden medvirken af domsmænd med den begrundelse, at der alene var påstand om bødestraf. ØL anførte, at RPL § 686, stk. 2, 1. led efter ordlyden og forarbejderne måtte forståes således, at BR efter RPL § 691 kunne træffe beslutning om, at der under sagens behandling skulle medvirke domsmænd, såfremt højere straf end bøde efter BR's opfattelse kunne komme på tale, uanset om A ved en sanktionspåstand tilkendegav en anden opfattelse, jf. UfR 2002.104 HD. Det måtte lægges til grund, at BR skønnede, at fastsættelsen af en fællesstraf, jf. STRFL § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, kunne komme på tale, og derfor bestemte, at sagen skulle behandles under medvirken af domsmænd. ØL fandt derfor intet grundlag for at ændre BR's afgørelse.
UfR 2019.239 VLK: Landsretten havde kompetencen til at træffe afgørelse om varetægtsfængsling efter afsigelse af dom i ankesag, hvor T ikke var mødt T var ikke mødt ved VL’s domsafsigelse af 07.09.2018, hvor han blev idømt 2 års fængsel for sædelighedsforbrydelse. Anklagerens, A’s, begæring om
varetægtsfængsling efter dom blev afvist, da T ikke var til stedet. T blev efterfølgende anholdt og fremstillet i grundlovsforhør med påstand om varetægtsfængsling, jf. RPL § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1 og 2. Retten i Holstebro afviste at træffe afgørelse med henvisning til, at det var VL, som skulle træffe afgørelse om varetægtsfængslingen. Anholdelsen blev opretholdt i 3 x 24 timer, således at anmodningen om varetægtsfængsling kunne forelægges VL. VL tiltrådte, at afgørelse om varetægtsfængsling efter afsigelse af VL’s dom skulle træffes af VL, jf. RPL § 769, stk. 1. Det beroede på T’s egne forhold, at han ikke var til stede ifm. afsigelsen af dom i ankesagen og derfor ikke havde udtalt sig om anmodningen om varetægtsfængsling. T havde nu i grundlovsforhøret haft lejlighed til at udtale sig om anmodningen. Betingelserne for at kunne træffe afgørelse om varetægtsfængsling var derfor opfyldt, og hensynet til retshåndhævelsen krævede, at T ikke var på fri fod. T blev varetægtsfængslet, jf. RPL § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1 og 2, indtil fuldbyrdelse kunne iværksættes.
UfR 2003.1108 ØLK: Politiet havde ret til under en politifremstilling at beslaglægge D's halskæde og armbånd til en samlet værdi på ca. 70.000 kr. i medfør af RPL § 1002, stk. 1, jfr. § 806, stk. 3 til sikkerhed for sagsomkostninger og bødekrav fra tidligere afgjorde straffesager.
UfR 2003.2643 ØLD: Retten i Rødovre havde i dommen bestemt, at der skulle beslaglægges 10.923,50 kr. til sikkerhed for sagens omkostninger. ØL ophævede bestemmelsen, da bestemmelse om beslaglæggelse rettelig skulle være truffet ved kendelse efter dommens afsigelse, jfr. RPL § 1002, stk. 1, jfr. § 802, stk. 2, nr. 2.
UfR 2012.847 ØLD: T var blevet idømt 6 måneders betinget fængsel med særvilkår om, at han bl.a. skulle være under opsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. Anklagemyndigheden indbragte sagen for Retten i Glostrup med påstand om fuldbyrdelse af dommen efter, at T havde overtrådt vilkårene. T mødte ikke op til hovedforhandlingen, hvor der blev afsagt dom om fuldbyrdelse af en betinget straf på 6 måneders fængsel. ØL fandt, at betingelserne for sagens fremme, jf. RPL § 855, stk. 3, nr. 3 ikke var opfyldt, idet det fremgik af STRFL § 60, stk. 1, nr. 3, at afgørelse om fuldbyrdelse af straf ved vilkårsovertrædelse skulle træffes ved dom, og T havde ikke givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen uden hans tilstedeværelse. Sagen skulle derfor ophæves, jf. RPL § 827, stk. 1, nr. 2, og hjemvises til fornyet behandling ved BR.
UfR 2014.3511 HK: Domfældte, D, var i 2009 dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling. Efter anmodning fra D blev spørgsmålet om ændring af foranstaltningen indbragt for retten flere gange, senest i december 2012. Anklagemyndigheden, A, tilvejebragte til brug for rettens behandling af sagen en udtalelse fra en overlæge, der var tilknyttet den institution, hvor D var anbragt. D anmodede om, at der blev indhentet en udtalelse fra en sagkyndig, der ikke var tilknyttet denne institution, hvilket A nægtede. HR udtalte bl.a., at det var i overensstemmelse med lovens forarbejder og praksis, at A havde indhentet en udtalelse fra den institution, hvor D var anbragt. Der forelå ikke oplysninger, som gav anledning til tvivl om overlægens eller institutionens fuldstændige upartiskhed i sagen. Sagen kunne, hvis retten fandt behov herfor, forelægges Retslægerådet. Denne ordning var overensstemmelse med de krav, der følger af artikel 5 i EMRK. VL var nået til samme resultat.
UfR 2021.4901 VLK: Fremme af sag om fuldbyrdelse af 48 dages fængsel efter manglende overholdelse af vilkår om samfundstjeneste krævede, at der var sket forsvarerbeskikkelse forud for retsmødet
A var ved Retten i Aalborg idømt en betinget fængselsstraf på 60 dage med vilkår om bl.a. udførelse af 80 timers samfundstjeneste inden for en længstetid på 6 mdr. Kriminalforsorgen oplyste, at A havde afviklet 15,5 times samfundstjeneste. Anklagemyndigheden påstod fængselsstraffen fuldbyrdet på 48 dages ubetinget fængsel.
Retten i Aarhus fandt, at det krævede en beskikket forsvarer for A forud for retsmødet, hvis sagen skulle fremmes efter RPL § 855, stk. 3, nr. 4. Det var betænkeligt at fratage A den retssikkerhedsmæssige garanti, som en forsvarerbeskikkelse indebar i en sag som omhandlede spørgsmålet om fuldbyrdelse af 48 dages fængsel.
VL stadfæstede.
UfR 2020.4007 VLK: En indsat, A, der ikke blev fritaget fra at anvende domstolenes digitale sagsportal i sin prøveløsladelsessag, havde ikke adgang til den digitale sagsportal fra fængslet, hvorfor der burde være beskikket ham en advokat til sagens behandling
Direktoratet for Kriminalforsorgen, D, havde truffet afgørelse om, at A ikke kunne prøveløslades. A havde anmodet om, at sagen blev indbragt for retten, og at retten beskikkede ham en advokat. Fængslet, som A afsonede i, var et lukket fængsel uden internetadgang. Sagen blev ved Retten i Horsens behandlet på domstolenes digitale sagsportal, jf. RPL § 148 a, stk. 1, hvorfor enhver henvendelse skulle finde sted her. Det fremgik af straffuldbyrdelseslovens § 115, stk. 2, at såfremt retten fandt det fornødent, beskikkede den en advokat for den dømte, medmindre denne selv havde antaget en. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgik bl.a. baggrunden for bestemmelsen er, at den dømte afhængig af sagens karakter og de foreliggende omstændigheder kan have vanskeligt ved selv at varetage sine interesser under sagen.” Det fremgik af RPL § 148 a, stk. 4, at en part blev fritaget fra at anvende domstolenes digitale sagsportal, hvis retten vurderede, at parten pga. særlige forhold måtte forventes ikke at kunne anvende sagsportalen. Sådanne særlige forhold inkluderede iflg. forarbejderne til bestemmelsen fængsling, og en fritagelse kunne komme på tale, selvom en part ikke udtrykkeligt havde anmodet herom.
BR afslog A’s anmodning om, at der beskikkedes en advokat for ham. BR fritog ikke A fra at anvende domstolenes digitale sagsportal men fremsatte i stedet en frist for A til at fremkomme med en begrundelse for sin klage til D’s afgørelse, og A kunne evt. kommentere D’s afgørelse. BR stadfæstede D’s afgørelse.
VL fandt, at da A ikke havde adgang til domstolenes digitale sagsportal i fængslet, og da han derfor var afhængig af partsrepræsentation i forbindelse med sagens videre behandling, burde der have været beskikket en advokat for ham, jf. UfR 2019.1073 VLK. VL ændrede BR’s beslutning og beskikkede en advokat for A i sagen.
UfR 2006.1582 ØLK: Byretten i Frederiksberg indgav politianmeldelse mod T for dokumentfalsk og bedrageri i forbindelse med dispositioner foretaget under en civil retssag. Den 13.10.2005 blev der som domsmandssag rejst tiltale og ØL blev i den forbindelse anmodet om at træffe afgørelse om behandling af sagen ved en anden byret, idet sagen ellers vil blive behandlet under medvirken af de domsmænd, der til daglig behandler sager ved Retten på Frederiksberg jf. RPL § 702, stk.1. ØL fandt ikke, at det at sagen som skulle behandles som en domsmandssag, var indledt med en politianmeldelse indgivet af samme ret, i sig selv kunne føre til at sagen skulle behandles ved en anden byret, hvorfor der ikke fandtes grundlag for at tage begæringen til følge.
UfR 2008.2253 HKK: A fik i oktober 2007 inddraget sin opholdstilladelse, og blev pålagt at rejse ud af landet senest d. 10.11.2007. Under en afhøring hos politiet i Aalborg d. 14.02.2008 tilkendegav A, at han ikke frivilligt ville rejse ud af landet. For at sikre hans tilstedeværelse med henblik på udsendelse, blev han frihedsberøvet, jf. UDL § 36, stk. 1. Senere samme dag blev han overført til Sandholmlejren. Dagen efter blev han fremstillet i Retten i Hillerød, som henviste sagen til Retten i Aalborg med den begrundelse, at A havde haft bopæl i Aalborg retskreds, samt at frihedsberøvelsen var påbegyndt i denne retskreds. Udrejsefristen blev samme dag udsat og A blev derfor løsladt. A fik d. 19.02.2008 fornyet opholdstilladelse for et år. ØL ophævede BR's kendelse, da sagen burde have været realitetsbehandlet. A kærede denne afgørelse til HR. HR udtalte, at der i UDL § 37 var givet nærmere regler om domstolskontrol med frihedsberøvelse efter § 36, og at det i stk. 6 var bestemt, at RPL kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse i øvrigt fandt tilsvarende anvendelse. Efter UDL § 37, stk. 1, 3. pkt., skulle fremstillingen af den frihedsberøvede udlænding ske for retten ”på det sted, hvor udlændingen var tilbageholdt”, og der var således ikke grundlag for anvendelse af RPL § 469, stk. 1, 1. pkt., hvorefter prøvelsen skulle ske ved retten på det sted, hvor den frihedsberøvede havde bopæl. A var efter tilbageholdelsen i overensstemmelse med praksis ført til en særlig institution for frihedsberøvede udlændinge. HR tiltrådte, at A herefter i medfør af § 37, stk. 1, 3. pkt., skulle fremstilles ved retten på sted, hvor han aktuelt var tilbageholdt. HR stadfæstede dermed ØL's kendelse.
UfR 2008.2353 ØLK: Fyns politi anmodede, i en sag om omsorgssvigt Retten i Odense om beskikkelse af en bistandsadvokat til den 11-årige dreng, B, jf. RPL § 741 a, og om at der blev foretaget en videoafhøring af B uden faderen, F's, vidende, jf. RPL § 747, jf. § 745 e, stk. 1, jf. stk. 2, da F, der var eneforældremyndighedsindehaver, ikke kunne antages at ville give samtykke til en sådan afhøring men derimod forventeligt ville påvirke B forud for en afhøring, samt at B blev pålagt at afgive vidneforklaring jf. RPL § 171, stk. 3. ØL udtalte, at RPL § 741 c indeholdt en nærmere opregning af bistandsadvokatens beføjelser. Denne opregning kunne ikke anses for udtømmende. Bistandsadvokaten havde også opgaver af mere almen karakter, og bistandsadvokaten skulle f.eks. yde den forurettede støtte under afhøringen hos politiet og i retten. Ved spørgsmål om afgivelse af forklaring til politiet eller i retten, hvor forældremyndighedsindehaverens interesse måtte antages at kollidere med barnets interesse, fandt ØL, at det ville være en naturlig og sædvanlig opgave for bistandsadvokaten, på barnets vegne, at tilkendegive, om forklaring ville blive afgivet frivilligt. ØL tiltrådte således, at der ikke på nuværende tidspunkt var grundlag for at anvende fremgangsmåden i RPL § 747, jf. § 745 e, stk. 1 og 2, og § 171, stk. 3. ØL bemærkede i øvrigt, at Retten i Odense var rette værneting, og at retten kunne sættes uden for retskredsen, jf. RPL § 13, stk. 2, når det fandtes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Eventuel begæring om indenretlig (video)afhøring skulle således indgives til Retten i Odense, uanset at et særligt videoafhøringsrum var indrettet på politistationen i Svendborg og ikke fandtes i Odense Retskreds.
UfR 2012.2399 HKK: T, som var rwandisk statsborger, var tiltalt for at have begået folkedrab i Rwanda i 1994 og kendelsen vedrørte, hvorvidt en sådan tiltale kunne rejses ved de danske domstole. Dette krævede, at folkedrab begået i Rwanda var strafbart efter dansk ret, og kunne retsforfølges i Danmark. Folkedrabsloven var vedtaget til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i hht. konventionen om forebyggelse af straf for folkedrab. Folkedrabslovens § 1, litra a, indeholdt hjemmel til at straffe for folkedrab, og der fremgik ikke nogen geografisk begrænsning af anvendelsesområdet, hvilket svarede til konventionen. HR fandt herefter, at folkedrabsloven havde universel gyldighed på niveau med STRFL § 237. Heller ikke i forarbejderne var der holdepunkter for, at hensigten havde været at begrænse det geografiske område til kun at omfatte Danmark. Fsva. retsforfølgningen, indeholdt folkedrabsloven ingen bestemmelser om kompetencen hertil. Spørgsmålet herom skulle således afgøres efter de almindelige regler om dansk straffemyndighed, jf. STRFL. Da det var uomtvistet under sagen, at folkedrab også var strafbart i Rwanda, var betingelserne i STRFL § 7, stk. 1, nr. 1, således opfyldt, og anklagemyndighedens påstand om, at dennes principale tiltale for folkedrab ikke blev afvist, jf. RPL § 846, stk. 1, blev således taget til følge, og ØL's kendelse ændredes således.
UfR 2013.689/1 ØLK: Retten i Aarhus, BR, havde efter indhentet udtalelse tiltrådt, at de ved Retten på Frederiksberg verserende sager henvistes til en samlet behandling af sagerne ved BR, jf. RPL § 254, stk. 2. Henset til sagens karakter og antallet af sager, som verserede, fandtes hensynet til en ensartet prøvelse og ressourcemæssige hensyn at veje tungere end hensynet til klagerens interesse i at få sagerne afgjort ved deres hjemting. Sagerne vedrørte frihedsberøvelse foretaget i Aarhus af Østjyllands Politi, P, og disse udgjorde en del af en større gruppe, som efter det oplyste havde værneting ved Retten i Glostrup (1 pers.), Retten på Frederiksberg (1 pers.), Retten i København (3 pers.), Retten i Aalborg (1 pers.) og BR (5 pers.). Vidnerne, som P agtede at indkalde, gjorde alle tjeneste i jyske politikredse, og det måtte antages, at bevisførelsen stort set ville være den samme i alle sager. På denne baggrund var det mest hensigtsmæssigt, at sagerne behandledes samlet ved BR, og da BR havde tiltrådt dette, stadfæstede ØL BR's kendelse om, at sagerne henvistes dertil, jf. RPL § 254, stk. 2.
UfR 2014.254 ØLK: A m.fl., som var ansat i en kommune, K, påstod straf over B for overtrædelse af STRFL § 267 og STRFL § 268, som følge af, at B havde fremsat og udbredt injurierende sigtelser og bagvaskelse mod A via en hjemmeside, der var drevet af bl.a. B. Hjemmesiden var registreret i Tyskland. På tidspunktet for stævningens indgivelse til Retten i Sønderborg d. 03.07.2013 var det oplyst på hjemmesiden at B havde adresse i Tyskland. B's adresse var ifølge CPR ændret d. 15.07.2013 med virkning fra d. 01.07.2013, ligesom stævningen var forkyndt for B på en adresse i Danmark d. 26.07.2013. ØL lagde til grund, at B på tidspunktet for sagsanlægget havde hjemting ved Retten i Sønderborg, hvorefter sagen skulle afgøres efter RPL's regler. Da virkningen af den påståede retskrænkelse var indtruffet i K, og dermed i Holbæk Retskreds, havde A adgang til at anlægge sagen her, jf. RPL § 243.
UfR 2023.2257 HKK (HKK afsagt d. 02.03.2023, ØLK afsagt d. 15.11.2022, BRK afsagt d. 13.10.2022): Hovedforhandlingen i en straffesag med flere hovedforhold om røbelse af statshemmeligheder skulle foregå ved Retten i Lyngby, da fire ud af fem forhold var begået i denne retskreds
Tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, T, var tiltalt for bl.a. i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed. Anklagemyndigheden, M, havde rejst tiltale ved KBR, som også havde truffet afgørelse om bl.a. varetægtsfængsling af T, og i hvis retskreds T var blevet anholdt. T anmodede om, at hovedforhandlingen skulle foregå ved Retten i Lyngby, hvor han havde hjemting. T henviste til RPL § 700, hvorefter forbrydelser, hvis påtale sker under én sag, forfølges under ét ved en ret, som var værneting for den forbrydelse, der nærmest havde givet anledning til forfølgningen. KBR tog ikke anmodningen til følge. ØL tiltrådte.
HR fandt, at det efter ordlyden og forarbejderne til RPL § 700 måtte bero på en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, hvilken forbrydelse der skulle have givet anledning til forfølgningen. M måtte være overladt et vist skøn, da der var hovedforhold i forskellige retskredse. Straffesagen udsprang af længerevarende efterforskning navnlig mod samtaler, han havde haft i sit hjem beliggende i Retten i Lyngbys retskreds, og fire ud af sagens fem hovedforhold var ifølge tiltalen helt eller delvist begået i hans hjem. M havde ikke gjort gældende, at ét af hovedforholdene skulle være mere alvorligt, givet særlig anledning til efterforskningen eller til anholdelsen af T. Der forelå heller ikke øvrige hensyn, herunder til bevisførelsens gennemførelse, til sagens fremme eller til T, der talte for, at hovedforhandlingen skulle foregå ved KBR. Hovedforhandlingen skulle foregå ved Retten i Lyngby.
UfR 2012.2078 HKK: Der blev af en tysk domstol afsagt fire kendelser om ransagning hos A, B, C og D, hvorefter den tyske anklagemyndighed, T, anmodede Østjyllands Politi, P, om de danske myndigheders bistand til ransagning, og om at A, B, C og D blev bendtgjort med efterforskningen og ligeledes afhørt. P anmodede herefter BR om tilladelse hertil. BR og VL afslog anmodningen, idet der ikke forelå dokumenter, som var angivet i § 48 i fuldbyrdelsesloven. HR anførte, at anmodningen fra T og fra P måtte forstås således, at der ikke blev anmodet om retshjælp efter reglerne i fuldbyrdelsesloven, men efter de alm. regler om gensidig retshjælp i straffesager. HR fandt herefter, at anmodningen burde af BR have været behandlet efter reglerne om gensidig retshjælp i straffesager, hvorfor HR ophævede BR's og VL's kendelser og hjemviste sagen til BR.
UfR 2013.1711 ØLK: Statsadvokaturen i Kiel, T, anmodede Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, S, om retsbistand ved bl.a. ransagning hos A m.fl. for overtrædelse af den tyske momslovgivning. A var tilstede under ransagningen, men senere vendte politiet tilbage, hvorefter A's advokat påstod, at A ikke var bekendt med, hvilke effekter der var beslaglagt. Både Københavns Byret og ØL fandt, at betingelserne for ransagning var opfyldt. ØL tilføjede som begrundelse for resultatet, at anmodningen måtte forstås således, at der ikke var tale om en anmodning efter fuldbyrdelsesloven, men efter de almindelige regler om gensidig retshjælp i straffesager. Det forhold, at polititjenestemænd var vendt tilbage til ransagningsstedet og foretog genbesigtigelse, kunne ikke anses for en ny ransagning.
UfR 2019.3987 ØLK: Domstolene var en judiciel myndighed, jf. art. 6, stk. 1 i EU-rådets rammeafgørelse af 13.06.2002, som kunne udstede en international arrestordre til brug for udlevering
U, der havde registreret adresse i Holland, blev varetægtsfængslet in absentia efter begrundet mistanke om overtrædelse af STRFL § 191. U blev efterfølgende anholdt i Holland med henblik på udlevering til Danmark. Anklagemyndigheden anmodede KBR om udstedelse af europæisk arrestordre til brug for udleveringen af U. BR fandt, at udstedelse af en europæisk arrestordre skulle foretages af en judiciel myndighed, jf. art. 6, stk. 1 i EU-rådets rammeafgørelse af 13.06.2002. Ifølge forarbejderne til lov nr. 433 af 10.06.2003 om ændring af udleveringsloven, ansås domstolene for en judiciel myndighed. BR var derfor kompetent til at udstede en europæisk arrestordre, og der blev udstedt arrestordre til brug for udlevering af U fra Holland til Danmark. ØL fandt, at definitionen af en judiciel myndighed blev foretaget på grundlag af national ret. Rammeafgørelsen indeholdt ikke nærmere regler om, hvilke myndigheder medlemsstaterne skulle udpege som kompetente myndigheder. Det var dog en betingelse, at myndighederne efter national ret var judicielle myndigheder. I praksis blev domstolene og anklagemyndighederne betragtet som judicielle myndigheder. Ved udleveringsanmodninger ville anholdelsesbeslutningen og fængslingskendelsen i de fleste tilfælde være afsagt af en domstol, mens beslutningen om at anmode om udleveringen enten blev truffet af justitsministerierne eller af den myndighed, som havde truffet afgørelse om fængsling. Domstolene var derfor kompetente til at udstede en europæisk arrestordre i medfør af rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1. ØL stadfæstede.
Strafferetspleje eller civilretspleje?
UfR 2015.3717 HKK: Sag om aflivning af hund af forbudt kamphunderace skulle behandles efter den civileretsplejes former og ikke efter strafferetsplejens former.
På opfordring af A indbragte Nordjyllands Politi en afgørelse om aflivning af A's hund, idet hunden var en krydsning af en forbudt kamphunderace, jf. Hundelovens § 1 b, stk. 1, jf. § 1 a, stk. 1 nr. 3 og stk. 2 for Retten i Aalborg. BR stadfæstede afgørelsen. VL bestemte ved kendelse, at ankesagen skulle behandles i strafferetsplejens former, jf. RPL kap. 80, jf. kap. 82. HR fandt ikke, at sagen om aflivning var omfattet af RPL's fjerde bog om strafferetsplejen, da sagen ikke angik spørgsmål om straf, jf. RPL § 683, 1. pkt. HR ændrede VL's kendelse således, at behandlingen af ankesagen skulle foregå i den civileretsplejes former.
