Samlivsophævelse
| Klientens første henvendelse | Overladelse af løsøre |
Klientens første henvendelse
1. Oplysninger fra klient.
2. Oplysninger udefra:
RVL-kommentar p. 60-61
Familieret p. 318 note 58
a. RVL § 10: Lex imperfecta
§ 10. Ægtefællerne er pligtige at give hinanden de oplysninger om deres økonomiske forhold, som kræves til bedømmelse af deres underholdspligt.
Er ikke videreført i ÆFL
b. Skatteforvaltningslovens § 18, som fra d. 01.11.2005 har afløst SSL § 37 A, som fra d. 01.07.1999 har afløst KSL § 80, stk. 1
Skatteforvaltningslovens § 18: Ægtefæller og forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen at få oplyst indholdet af den anden ægtefælles selvangivelse og ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.
Cirk. nr. 39 af 26.03.1995 om skatte- og vurderingsmyndighedernes særlige tavshedspligt m.v. § 2.2: Bestemmelsen i KSL § 80 stk. 1 fortolkedes således, at denne særlige aktindsigt også omfatter det indkomstår, hvori separationen eller skilsmissen indtræder. Dette fremgår nu direkte af SSL § 37 A.
Bestemmelsen giver efter ordlyden ikke ægtefællen ret til at få udleveret R75-skema.
Told- og Skattestyrelsen skriver i en udtagelse af 12.05.2004, at man ikke har krav på alle oplysninger i R 75. Told og Skattestyrelsen skriver i udtalelsen bl.a.: ”Så vidt vi kan se har de omhandlede oplysninger om pensionsordning, biloplysninger mv. ikke været anvendt som grundlag for Deres skatteansættelse for 2001. Vi finder derfor, at der er sket udlevering af oplysninger i videre omfang end forudsat i § 37 A.”
Skatteministeriet har i skrivelse af 19.09.2008 til advokat Annette Fabricius-Bjerre udtalt, at R 75 blanketter kan udleveres, når oplysninger, der ikke er indeholdt i selvangivelse og årsopgørelse, er slettet.
TfS 1987.564 SKD: KSL § 80 gælder også i separationsåret.
Skatteproblemer:
2. Beskatning af og
fradragsret for underholdsbidrag
Ægtefællerne er trods samlivsophævelse fortsat samlevende i skattemæssig henseende
indtil indkomstårets udgang, jf.
KSL § 4, stk. 4, medmindre de forinden opnår separation
eller skilsmisse, jf.
KSL § 4, stk. 3 og Familieret p. 320
Tidspunktet for separationens/skilsmissens gennemførelse skal derfor altid overvejes
i lyset af de særlige ægtefællebeskatningsregler.
Pensionister, som ved indkomstårets udløb ikke var samlevende med en ægtefælle,
fik indtil 01.01.1994 forhøjet personfradraget (i 1993 fra kr. 32.600 til kr. 58.000),
forudsat at de var reelt enlige, jfr. PSL § 10, stk. 2.
TfS 1997.258 HD (TfS 1996.500 ØLD): M fandtes i 1993 at have levet i et ægteskabslignende samlivsforhold, hvor både M og K begge bidrog i mere eller mindre grad såvel økonomisk som gennem arbejde i hjemmet til en fælles husførelse. Den omstændighed, at K ikke bidrog økonomisk til betaling af husleje, kunne ikke føre til et andet resultat efter samlivets karakter. M var herefter ikke berettiget til det forhøjede personfradrag.
I 2020 udgør personfradraget
kr. 46.500 for alle, herunder reelt enlige pensionister, som fra 1999 ikke længere
får særlige pensionstillæg, jfr. Lov om social pension § 49. Dette er nu overført
til det almindelige pensionstillæg, som indtægtsreguleres.
Om samlivsgenoptagelse, se KSL § 4, stk. 5:
Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.
TfS 1992.274 VLD: Samlivet med advokat fra Århus anset for ophævet, efter at H i sommeren 1980 havde købt egen bolig og selv havde betalt sine udgifter. Ikke godtgjort, at samlivet senere var genoptaget, og H fik derfor selv sine rentefradrag for 1981. Parterne blev separeret i 1985.
Overladelse af løsøre, jf. RVL § 7
Reglen er ikke videreført i ÆFL
Familieretten p. 60
Familieret p. 312
RVL-kommentar p. 50-55
Ole Bruun Nielsen i JUR 1982.139-142.
Lejligheden.
Lejelovens § 78, jfr. § 75, stk. 1.
Lov om leje af almene boliger § 73
Familieretten p. 59
Familieret p. 451-453
RVL-kommentar p. 160-161
Strange Beck og Peter Vesterdorf i UfR 1978 B.345-359: Nogle spørgsmål om retten til beboelseslejligheder og erhvervslejemål.
Udsættelse af ejerbolig
UfR 2001.2184 ØLD: H var i oktober 2000 flyttet i krisecenter, mens M blev boende med fællesbarnet i villaen, der tilhørte H som særeje. H begærede M udsat af ejendommen. Fogedretten i Næstved lagde til grund, at H havde opfyldt sin forsørgerpligt ved at stille anden ejendom til rådighed for M. Når hensås til H's trængte økonomiske situation med risiko for velfærdstab til følge, og idet M gennem sin tilstedeværelse på ejendommen måtte antages at ville modvirke et salg heraf, fandtes H's begæring under disse særlige omstændigheder at burde tages til følge. ØL udtalte, at en ægtefælle som hovedregel ikke ved en umiddelbar fogedforretning kan få den anden ægtefælle udsat af den tidligere fællesbolig, så længe der ikke foreligger separation eller skilsmisse. Af de af fogedretten anførte grunde fandt landsretten dog, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at udsættelsesforretningen kunne fremmes.
Tilbagekaldelse af fuldmagter
Pengeinstitutankenævnets kendelse af 11.02.2003 (301/2002): M og H var blevet separeret d. 16.10.1998. D. 15.09.1999 blev provenuet på 283.000 kr. fra salget af M's hus sat ind på M's kassekredit i BG Bank, Lyngby, hvortil H havde fuldmagt. H hævde d. 17.09.1999 188.030 kr fra kontoen. Ankenævnet fandt, at en fuldmagt til at disponere over en ægtefælles konto som udgangspunkt må anses for bortfaldet i tilfælde af, at samlivet ophæves. Banken burde derfor, da man - efter det oplyste senest i foråret 1999 - blev bekendt med, at H og M var separeret, have forespurgt M, om H's fuldmagt til dennes kassekreditkonto skulle opretholdes, og have spærret fuldmagten, indtil dette spørgsmål var afklaret. Banken begik derfor - som konsekvens af, at man ikke havde forholdt sig på denne måde - også en fejl, da man tillod, at H under anvendelse af fuldmagten hævede 188.030 kr. på M’s kassekreditkonto. På denne baggrund, og da M ikke efterfølgende ville godkende dispositionen, var banken efter Ankenævnets opfattelse over for M forpligtet til at genindsætte beløbet på hans konto. H måtte indse, at hun efter samlivets ophævelse ikke længere var berettiget til uden samtykke fra M at hæve på dennes kassekreditkonto, og hun måtte derfor - da et sådant samtykke ikke forelå - også indse, at det beroede på en fejl, at hun fortsat stod registreret som fuldmagtshaver til kontoen. Ankenævnet fandt, at banken under de anførte omstændigheder kunne forlange, at H godtgjorde banken det omhandlede beløb på 188.030 kr.
