Registerret
Datatilsynets årsberetning 2000
Datatilsynets årsberetning 2001
Datatilsynets årsberetning 2002
Datatilsynets årsberetning 2003
Datatilsynets årsberetning 2004
Datatilsynets årsberetning 2005
Datatilsynets årsberetning 2006
Datatilsynets årsberetning 2007
Datatilsynets årsberetning 2008 og 2009
Datatilsynets årsberetning 2010
Datatilsynets årsberetning 2011
Datatilsynets årsberetning 2012
Datatilsynets årsberetning 2013
Datatilsynets årsberetning 2014
Datatilsynets årsberetning 2015
Datatilsynets årsberetning 2016
Datatilsynets årsberetning 2017
Datatilsynets årsberetning 2018
Datatilsynets årsberetning 2019
Retsregler
Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-loven), jf. lovbekg. nr. 1764 af 26.08.2021
Bekg. nr. 2208 af 30.11.2021 om faste ejendommes beliggenhedsadresse
Retningslinjer for statslige myndigheders opbevaring af slettede emails mv., Justitsministeriet, sept. 2021
Bekg. nr. 531 af 15.06.2000 om pengeinstitutters videregivelse af kreditoplysninger
Bekg. nr. 530 af 15.06.2000 om betaling for skriftlige meddelelser fra kreditoplysningsbureauer
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekg. nr. 1010 af 23.06.2023
Bekg. nr. 862 af 13.06.2023 om folkeregistrering m.v.
Bekg. nr. 392 af 26.04.2007 om anmeldelse af fødsler og dødsfald
Vejledning nr. 9806 af 26.10.2023 om folkeregistrering
Cirkulære nr. 80 af 30.05.2000 om folkeregistrering m. v.
Bekg. nr. 1860 af 23.09.2021 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)
Cirkulære nr. 9755 af 29.09.2021 om registrering mv. af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)
Cirkulære nr. 9612 af 09.08.2021 om myndighedernes ansvar i forhold til udveksling af oplysninger til brug for sikkerhedsvurderinger af anholdte, varetægtsarrestanter og surrogatanbragte
Cirkulære nr. 9048 af 02.02.2021 om den digitale særakt
Cirkulæreskrivelse nr. 9505 af 11.08.2005 om Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte samt indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn.
Cirkulære nr. 64 af 29.07.2005 om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte samt indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn
Justitsministeriets forskrift af 13.12.1991 om Det centrale Kriminalregister
Databeskyttelsesloven (inkl. bemærkninger til loven og senere ændringslove)
Lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, jf. lov nr. 873 af 21.06.2022
Lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, jf. lov nr. 438 af 08.05.2018
Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (Retshåndhævelsesloven), jf. lov nr. 410 af 27.04.2017
Bekg. nr. 1695 af 14.12.2023 om indberetning af oplysninger fra speciallægepraksis til Sundhedsdatastyrelsen
Bekg. nr. 1694 af 14.12.2023 om indberetning af oplysninger fra almen lægepraksis til Sundhedsdatastyrelsen
Bekg. nr. 1617 af 08.12.2023 om videregivelse af oplysninger til og fra Synsregisteret om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion
Bekg. nr. 854 af 19.06.2023 om Erhvervsstyrelsens behandling af data
Bekg. nr. 463 af 04.05.2023 om logningskrav for retshåndhævende myndigheders automatiske databehandlingssystemer indført før den 6. maj 2016
Bekg. nr. 1384 af 03.10.2022 om indberetning af data om kommunale sundhedsindsatser fra kommunalbestyrelser til Sundhedsdatastyrelsen
Bekg. nr. 220 af 11.02.2022 om hel eller delvis opbevaring her i landet af personoplysninger, der behandles i nærmere bestemte it-systemer, og som føres for den offentlige forvaltning
Bekg. nr. 2660 af 28.12.2021 om Skatteforvaltningens indsamling og behandling af visse oplysninger ved udvikling af it-systemer
Bekg. nr. 1794 af 07.09.2021 om pilotprojekt om nationale dataløsninger og indberetning af oplysninger fra almen- og speciallægepraksis samt kommunalbestyrelser til Sundhedsdatastyrelsens samlede indsats for data i det nære sundhedsvæsen
Bekg. nr. 777 af 29.04.2021 om Statens Serum Instituts videregivelse af gensekvenser og isolater fra mikroorganismer og tilknyttede personoplysninger i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af udbredelsen af smitsomme sygdomme
Bekg. nr. 172 af 02.03.2020 om forvaltningslovens anvendelse på virksomhed der udøves af Sundhed.dk og MedCom
Bekg. nr. 1509 af 18.12.2019 om videregivelse af personoplysninger omfattet af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1 og 2
Bekg. nr. 535 af 15.06.2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for domstolene
Bekg. nr. 534 af 15.06.2000 om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig
Bekg. nr. 533 af 15.06.2000 om betaling for private dataansvarliges skriftlige meddelelser om indsigt
Bekg. nr. 532 af 15.06.2000 om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for domstolene
Bekg. nr. 529 af 15.06.2000 om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for den offentlige forvaltning
Bekg. nr. 528 af 15.06.2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning
Rigsadvokatens meddelelse nr. 10140 af 12.08.2022: Databeskyttelse - Straffesager
Bødevejledning Udmåling af bøder til virksomheder, januar 2021, Datatilsynet
Vejledning nr. 9557 af 30.06.2020 om lokationskravet i databeskyttelsesloven
Vejledning om advokatens behandling af personoplysninger Advokatsamfundet feb 2019
Cirkulæreskrivelse nr. 9074 af 07.02.2023 om Styrelsen for It og Lærings opgaver som databehandler i visse administrative systemer på børne- og undervisningsområdet
Cirkulære nr. 9447 af 15.06.2021 om fælles dataansvar i forbindelse med Kirkeministeriets fælles systemer vedrørende personregistrering, sognebåndsløsning samt valg i folkekirken
Cirkulæreskrivelse nr. 9961 af 04.11.2019 om fælles dataansvar for visse administrative systemer, som stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring
Vejledning nr. 10189 af 10.12.2019 til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, "Cookiebekendtgørelsen"
Vejledning nr. 9745 af 26.08.2019 om videregivelse af oplysninger fra Implantatregisteret
Cirk. nr. 9484 af 04.06.2019 om registeret over faste ejendommes ejere (ejerfortegnelsen) (Til samtlige kommunalbestyrelser)
Bet. nr. 1565/2017: Databeskyttelsesforordningen (2016/679) - og de retlige rammer for dansk lovgivning (Del I, bind I) (Del I, bind II) (Del II)
Bet. nr. 1516/2010: Offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.
Bet. nr. 1504/2009: Restaurationers adgang til identitetsoplysninger på personer med restaurationsforbud
Bet. nr. 1500/2008: Udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning
Bet. nr. 1483/2006: TV-overvågning
Bet. nr. 1404/2001: Revision af arkivloven
Bet. nr. 1345/1997: Behandling af personoplysninger (Bilag)
Bet. nr. 1328/1997: Elektronisk Statstidende
Bet. nr. 1233/1992: Pressens informationsregistre
Bet. nr. 1144/1988: Retsinformationsrådets betænkning om databaser med konkrete afgørelser
Bet. nr. 1001/1984: Retsinformationsrådets betænkning om en lovdatabase
Bet. nr. 867/1979: Delbetænkning IV fra EDB-samordningsudvalget om forvaltningens konsulent- og planlægningssektioner samt EDB-efteruddannelse og om samarbejde mellem Datacentralen og Kommunedata
Bet. nr. 840/1978: Delbetænkning III fra EDB-samordningsudvalget om personregistrering
Bet. nr. 808/1977: Delbetænkning II fra EDB-samordningsudvalget om styrelsen af statslige og fælleskommunale registersystemer
Bet. nr. 784/1976: Delbetænkning I fra EDB-samordningsudvalget om personregistre
Bet. nr. 767/1976: Delbetænkning om offentlige registre
Bet. nr. 687/1973: Delbetænkning om private registre
Bet. nr. 665/1972: Central erhvervsregistrering
Bet. nr. 649/1972: Borgerlig personregistrering
Bet. nr. 329/1963: Folkeregistrenes medvirken ved indførelse af elektronisk databehandling i den offentlige forvaltning m.v.
Bet. nr. 89/1954: Ændring af de gældende regler for førelse af folkeregistre m.v.
Bet. nr. 13/1951: Civilstandsregistrering
Jørgen Oluf Knudemann: Registre og kontrol, 1980, 208 sider, Informations Forlag.
Lars Johan Findsen og Jens Erik Stausbøll: Registerlovene, 3. udg., 1994.
Peter Blume: Persondatabeskyttelse i den private sektor - retspolitiske overvejelser, 152 sider, FSR's Forlag, 1995. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1995 B.405. Hele bogen kan læses her.
Peter Blume: Personregistrering, 3. rev. udg., 1996, Akademisk Forlag. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1997 B.403-404.
Sören Öman og Hans-Olof Lindblom: Personuppgiftslagen, 1998, Norstedts Juridik. Anmeldt af Peter Blume i UfR 1999 B.46.
Birgitte Kofod Olsen: Identifikationsteknologi og individbeskyttelse - en øvelse i juridisk teknologivurdering, 1. udg., 1998, 194 sider, licentiatafhandling, DJØF. Anmeldt af Peter Blume i UfR 1999.62.
Peter Blume: Personoplysningsloven - en lovkommentar, 1. udg. 2000, 295 sider, Green§Jura. Anmeldt af John Vogter i UfR 2001 B.63-65.
Oluf Jørgensen: Persondataret, 1. udg., 2000, 144 sider, Systime
Peter Blume (red.), Dag Wiese Schartum, Peter Seipel og Ahti Saarenpää: Nordic Data Protection Law, 1. udg., maj 2001, 260 sider, DJØF.
Sören Öman og Hans-Olof Lindblom: Personuppgiftslagen, 2. udg. 2001, Norstedts Juridik. Anmeldt af Peter Blume i UfR 2002 B.145.
Peter Blume: Protection of Informational Privacy, 1. udg., august 2002, 200 sider, DJØF.
Peter Blume og Jens Kristiansen: Databeskyttelse på arbejdsmarkedet, 1. udg. 2002, DJØF. Bogen kan læses her
Peter Blume: Behandling af persondata - en kritisk kommentar, 1. udg., marts 2003, 342 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Waaben i UfR 2003 B.358.
Peter Blume og Mette Reissmann: Beskyttelse af forbrugeroplysninger, 1. udg. april 2003, 208 sider, Nyt Juridisk Forlag. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2003 B.267. Bogen kan læses her
Peter Blume: Retlig regulering af internationale persondataoverførsler, 1. udg., feb. 2006, 211 sider, DJØF. Anmeldt af Janne Glæsel i UfR 2006 B.318. Hele bogen kan læses her
Martin Gräs Lind: Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret - med særlig fokus på databeskyttelse, kontrol og overvågning i den private sektor, 1. udg., marts 2006, 398 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Hartig Danielsen i UfR 2006 B.332-333.
Charlotte Bagger Tranberg: Nødvendig behandling af personoplysninger, 1. udg., august 2007, 570 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2007 B.325-326 og af Peter Blume i ET nr. 4/2007 p. 332-343: Hvornår kan personoplysninger behandles? (Anmelderen drøfter på baggrund af bogen retlige standarder, forholdet til EU-retten, proportionalitetsprincippet og nødvendighedsbetingelsen. Tillige vurderer anmelderen forfatterens behandling af biometri og tv-overvågning som dokumentation for proportionalitetsprincippets betydning. Anmelderen vurderer, at forfatteren har stillet sig selv en meget vanskelig opgave, men fremfører, at bogen – på trods af anmelderens kritikpunkter – er til nytte for en læser, der ønsker persondataretlig kundskab.) Hele bogen kan læses her.
Robin Elisabeth Herr: Is the Sui Generis Rights a Failed Experiment? A legal and Theoretical Exploration of How to Regulate Unoriginal Database Contents and possible Suggestions for Reform, 1. udg., feb. 2008, 218 sider, DJØF. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2009 B.20/1.
Hanne Marie Motzfeldt: God databehandlingsskik - udvalgte problemstillinger ved forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger, 1. udg., sept. 2009, 304 sider, DJØF. Anmeldt af Tom Latrup-Pedersen i UfR 2010B.109/3-110.
Peter Blume: Persondataretten - nu og i fremtiden - databeskyttelsesretlige overvejelser, 1. udg., aug. 2010, 316 sider, DJØF. Omtalt af Henrik Udsen i UfR 2011 B.41/1
Peter Blume og Jens Kristiansen: Persondataret i ansættelsesforhold, 2. udg., april 2011, 274 sider, DJØF. 1. udg. 2002 er anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.108-109.
Ulrich Stigaard Jensen: Persondataloven og sagsbehandling i praksis, 2. udg., nov. 2011, 152 sider, DJØF. 1. udg., 2006, kan læses her.
Dan Jerker B. Svantesson og Stanley Greenstein: Internationalisation of Law in the Digital Information Society: Nordic Yearbook of Law and Informatics 2010–2012, 1. udg., juni 2013, 384 sider, Forlaget Ex Tuto
Dan Jerker B. Svantesson: Extraterritoriality in Data Privacy Law, 1. udg., nov. 2013, 240 sider, Forlaget Ex Tuto. Anmeldt af Peter Blume i UfR 2014 B.94.
Peter Blume: Persondataretten i en brydningstid, 1. udg., april 2014, 165 sider, DJØF
Dorte Høilund: Persondataloven. En indføring, 3. udg., sept. 2015, 259 sider, Hans Reitzels Forlag
Kristian Korfits Nielsen og Henrik Waaben: Lov om behandling af personoplysninger, 3. udg., juni 2015, 721 sider, DJØF. 1. udg., 2001, er anmeldt af Peter Blume i UfR 2001 B.473-475.
Peter Blume: Persondataretlige grundfigurer - Strejftog i den nye persondataret, 1. udg., jan. 2017, 195 sider, DJØF
Peter Blume: Den nye persondatarets aktører, 1. udg., maj 2018, 160 sider, DJØF
Nis Peter Dall og Jesper Langemark: Persondataforordningen – en håndbog for praktikere, 2. udg., juli. 2018, 496 sider, Forlaget Ex Tuto. 1. udg., 2016, er anmeldt af Jens Harkov Hansen i ADV nr. 7/2016 p. 38-41: Persondataforordningen rammer (også) advokatvirksomheder.
Peter Blume: Persondataretlig regelsamling, 1. udg., 2018, 130 sider, DJØF
Peter Blume: Den nye persondataret - forordning 2016/679 om databeskyttelse - lov 502/2018 om databeskyttelse, 2. udg., sept. 2018, 403 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Harskov Hansen i ADV nr. 9/2016 p. 44-45 og anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2017 B.162
Peter Blume: Databeskyttelsesret, 5. udg., okt. 2018, 427 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af John Vogter i UfR 2001 B.63-65. 4. udg. er anmeldt af Troels Larsen i ADV nr. 10/2013 p. 44
Line Budtz Pedersen og Peer Schaumburg-Müller: Databeskyttelse i arbejdsretten - fra jura til praksis, 1. udg., jan. 2019, 246 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2019 B.217
Peter Blume: Personen i persondataretten, 1. udg., juni 2019, 215 sider, DJØF
Birgitte Kofod Olsen: Håndbog i dataansvarlighed, 1. udg., dec 2019, 562 sider, DJØF, anmeldt af Peter Blume i UfR 2020 B.50
Peter Blume: TV-overvågningsloven med kommentarer, 2. udg., nov. 2019, 178 sider, DJØF
Kristian Korfits Nielsen og Anders Lotterup: Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven - med kommentarer, 1. udg., feb. 2020, 1250 sider, DJØF, anmeldt af Peter Bluhme i UfR 2020 B.188
Bent Ole Gram Mortensen: Dansk persondataret, 1. udg., jan 2020, 544 sider, Ex Tuto, anmeldt af Peter Blume i UfR 2020 B.103
Peter Blume: Persondatarettens kilder og metode, 1. udg., apr. 2020, 162 sider, DJØF
Peter Blume: Persondatarettens dilemmaer, 1. udg., 2021, 278 sider, DJØF
Jan Trzaskowski: Your Privacy Is Important to Us! – Restoring Human Dignity in Data-Driven Marketing, 1. udg., nov. 2021, 352 sider, Ex Tuto Publishing
Kent Kristensen (ansv. red.) m.fl.: Persondata og forskning, 1. udg., 2022, 750 sider, DJØF
Hanne Marie Motzfeldt: Grundlæggende databeskyttelsesret, 1. udg., 2022, 446 sider, DJØF
Dorte Høilund: Persondataret, 4. udg., juni 2022, 400 sider, Hans Reitzels Forlag
Jan Trzaskowski og Max Gersvang Sørensen: GDPR Compliance – Understanding the General Data Protection Regulation, 2. udg., sep. 2022, ca. 500 sider, Ex Tuto. 1. udg. er anmeldt af Peter Bluhme i UfR 2019 B.356, og 2. udg. er anmeldt af Hanne Marie Motzfeldt i UfR 2023 B.18/1.
Peter Blume: Samtykke i persondataretten, 1. udg., 2023, 113 sider, DJØF
Jens Schovsbo (red.), Jørgen Blomqvist, Vibeke Borberg, Ole Hansen, Olga Kokoulina, Anja Møller Pedersen, Nine Riis, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Sebastian Schwemer, Henrik Udsen, Vibe Ulfbeck og Knud Wallberg: Informationsretsaftaler, 1. udg., jan. 2024, 330 sider, Forlaget Ex Tuto.
Oluf Jørgensen i JUR 1977.289-301: Om udveksling af personoplysninger mellem offentlige myndigheder - en kritisk vurdering af § 20 i forslaget til lov om offentlige myndigheders registre.
Randi Bach Poulsen og Peter Nielsen i Justitia nr. 6/1981: Skibsregistrering. (Beskriver og sammenligner registreringssystemet for skibe med tinglysningssystemet).
Lars Adam Rehof og Jørgen Rønnow Bruun i JUR 1986.103-117: Arbejdsgiveres registrering af ansattes telefonsamtaler.
Peter Blume i JUR 1988.357-368: Om adgangen til registrerede oplysninger hos offentlige myndigheder.
Peter Blume i JUR 1989.339-343: Registerforskrifter som reguleringsform.
Peter Blume i UfR 1991 B.56-62: Persondata over grænserne.
Peter Blume i JUR 1992.296-305: Videregivelse af oplysninger fra offentlige registre til private.
Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1992 p. 33-36: Personbeskyttelse er stadig et retspolitisk brændpunkt.
Gitte Meyer i Lov & Ret nr. 5/1992 p. 13-15: Først tager vi seksualforbryderne...(Omhandler svenske planer om oprettelse af et elektronisk register med DNA-profiler fra seksualforbrydere)
1993
Juhn Vogter i Lov & Ret nr. 1/1993 p. 11-12: Ny lov på vej om pressens registre.
Peter Blume i UfR 1993 B.392-398: Koncerner i registerretlig belysning.
Peter Blume i JUR 1993.337-346: Den interne regulering af databeskyttelsen.
Trine Nørhede i ADV 1994.121-122: Kreditoplysningsbureauers registrering af skyldforhold som omfattes af en gældssanering.
Alex Frank Larsen i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 4-5: Mens vi venter på register-reformen.
Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 13-14: EU og databeskyttelsen.
Gitte Meyer i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 18-20: Personværn i Europa - og pragmatiske danskere.
Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 21-24: Men pressen må godt ...
1995
Peter Bisgaard-Frantzen i INSPI nr. 11/1995: Registrering af offentlig gæld i RKI.
Peter Blume i UfR 1995 B.110-115: Formålsbestemthedsprincippet i databeskyttelsesretten.
Peter Blume i JUR 1995.293-305: Registerlovgivning og demokrati.
Peter Blume i UfR 1996 B.427-435: Arbejdsmarked og persondatabeskyttelse.
1997
Peter Blume i UfR 1997 B.117-123: Databeskyttelsesretligt tilsyn med domstole og Folketing.
Morten Kjærum i Lov & Ret nr. 4/1998 p. 7-10: Kontrolsamfundet har taget overhånd.
Hjalte Rasmussen og Mads Bryde Andersen i Lov & Ret nr. 6/1998 p. 22-25: Ny lov kan skabe kaos i retssystemet.
Annette Kronborg i JUR 1998.344-350: DNA i bevisretligt perspektiv.
Peter Blume i Med lov..., 1998, p. 35-52: Beskyttelse af oplysninger om strafbare forhold.
Mette Hartlev i Med lov..., 1998 p. 101-120: DNA-registrering i forbindelse med behandling af straffesager.
Peter Blume i UfR 1998 B. 263-264: Lovgivning i motiverne: L 82 af 30.04.1998 (kritiserer, at bemærkningerne til lovforslaget til lov om personoplysning anfører, at 1.000 kr.'s grænsen ikke blot gælder summariske oplysninger, men også bedømmelser)
Peter Blume og Mette Hartlev i UfR 1999 B.1-6: Registrering af dna-profiler.
Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 19: Hvad skaber kaos? (Anfører at en ny lov om personoplysninger ikke vil give anledning til en mængde sager, således som antaget af Hjalte Rasmussen og Mads Bryde Andersen.)
Carsten Fode i Lov & Ret nr. 7/1999 p. 4-7: Brug - eller overforbrug - af straffeattester. (Fra 1994 til 1998 er sket en stigning på over 100%. Foreslår at der lægges mere vægt på stillingens art end på arbejdsgiveren)
Janne Glæsel i ADV 2000.229-233: Persondataloven.
Peter Blume i EU-ret & Menneskeret nr. 5/2000 p. 166-179: Persondatabeskyttelse i EU.
Jens Loft Rasmussen i Finansfokus nr. 3/2000 p. 21-23: Bankers brug af personoplysninger.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 1/2000 p. 33: DNA-Profilregister?
Peter Blume i UfR 2000 B.77-82: Samtykke i databeskyttelsesretten.
Peter Blume i UfR 2000 B.425-430: Behandlingsbegrebet i databeskyttelsesretten.
Birgitte Kofod Olsen i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 4-9: Hvem skal råde over personoplysninger?
Sonja Albrink i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 33: Kasinoer og personoplysninger.
Ulla Iversen i Pantefogeden nr. 3/2000 p. 109-110: Pantefogederne og RKI.
Janne Glæsel og Jon Iversen i R&R nr. 12/2001 p. 6-21: Persondataloven - med fokus på private virksomheder.
Peter Blume i UfR 2001 B.95-102: Markedsføring på basis af persondata.
Peter Blume i UfR 2001 B.375-380: Ekspertaftaler i databeskyttelsesretten.
Christian Berg i Pantefogeden 2002.100-102: Artikel om borgernes offentliggørelse af personaleoplysninger m.v. på Internettet.
Torben Bang i R&R nr. 3/2002 p. 28-32: Overdragelse af kundekartoteker.
Peter Blume i UfR 2002 B.112-117: Beskyttelse af oplysninger om bipersoner.
Peter Blume i UfR 2002 B.456-461: Indsamling af personoplysninger
Peter Blume i Festskrift til Inger Dübeck, 2003, p. 379-391: Anvendelse af gamle personoplysninger. Databeskyttelsesret og arkivret.
Mads Bryde Andersen i Festskrift til Mogens Koktvedgaard, 2003 p. 5-25: Fragmenter af en informationsretlig grundregulering.
Jon Andersen i JUR 2003.281-295: Persondataloven og den offentligretlige tavshedspligt
Charlotte Bagger Laursen i UfR 2003 B.41-46: Finalité-princippets betydning for forvaltningsretten.
Peter Blume i UfR 2003 B.215-220: Databeskyttelse og ytringsfrihed.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 2/2004 p. 21: Samling af flere DNA-profiler.
Tanja Krabbe i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 20-22: Overvågningssamfundet - nu er det virkelighed. (Omregistrering af teletrafik)
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 33: Flere kriminelle i DNA-register
Kim Wiesener i Lov & Ret nr. 7/2004 p. 8-10: Fagre nye DNA-verden.
Jens Kristiansen i Lov & Ret nr. 8/2004 p. 12-16: Persondataloven og den danske model.
Peter Blume i JUR 2004.28-35: Databeskyttelsesret og anden ret
Peter Blume i UfR 2004 B.45-50: Databeskyttelsesrettens harmonisering.
Peter Blume i UfR 2004 B.407-413: Rejsen til Amerika - persondata, terror, ret.
Peter Blume i UfR 2005 B.145-150: Eksport af persondata
Peter Blume i UfR 2005 B.372-378: Databeskyttelse i den digitale forvaltning.
Mads Bryde Andersen og Henrik Udsen i UfR 2005 B.378-383: Krav om kryptering af e-mails med fortroligt indhold?
Sten Schaumburg-Müller i Rettid 2006: Pressen, personoplysninger og databaser
Christian Wiese Svanberg i UfR 2006 B.43-45: Samtykke og datasikkerhed. (Antager, at persondatalovens § 41, stk. 3 ikke kan fraviges ved samtykke)
Mads Bryde Andersen og Henrik Udsen i UfR 2006 B.110-112: Kryptering af e-mails og persondatalovens § 41, stk. 3 - en replik
Peter Blume i UfR 2006 B.251-259: Den digitale gabestok. (om offentliggørelse af oplysninger om personer eller virksomheder, der ikke har overholdt regler fastsat i lovgivningen).
Peter Blume i ET nr. 3/2007 p. 208-218: Behandling af personoplysninger i finansielle virksomheder. (Vedrørende den retlige regulering med fokus på samspillet mellem Lov om behandling af personoplysninger og sektorlovgivningen. Beskrivelse af forholdene for intern behandling og ekstern kommunikation, samt internationale forhold og god skik.)
Peter Blume i JUR 2007.82-89: Persondataloven i praksis
Peter Blume i JUR 2007.183-186: Overvågning
Søren Sandfeld Jakobsen i JUR 2008.305-312: Internetudbyderes pligt til at udlevere personoplysninger - en kommentar til EF-domstolens dom i Promusicae-sagen
Filip Hermann og Pia Kirstine Voldmester i ADV nr. 10/2009 p. 10-13: Whistleblower-regler kan give danske virksomheder problemer (Nye regler fra Datatilsynet lægger snærende bånd på de virksomheder, der vil etablere ordninger, hvor medarbejderne kan anmelde mistanke om urent trav.)
Trine Baumbach og Peter Blume i JUR 2009.7-15: Had på nettet - en retlig udfordring (Om hate speech)
Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann i JUR 2009.73-80: Registrering af biometriske og biologiske personoplysninger - foranlediget af EMD af 4/12/2008 i Marper-sagen.
Kristian Korfits Nielsen i JUR 2009.227-231: Udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning
Pernille Kirk Østergaard i Rettid 2009 afhandling nr. 14: Grænseoverskridende behandling af persondata og dataoverførsler til tredjelande med fokus på særlige reguleringsformer beregnet til den private sektor
Thomas Elholm i ADV nr. 3/2010 p. 34-36: Tysk domstol underkender overvågning (I Tyskland er udmøntningen af EU's direktiv om overvågning netop blevet kendt ulovligt. Hvad med de 82.000 registreringer, som hvert år foretages om hver dansker?)
Peter Blume i JUR 2010.163-166: Persondataretten under forandring
Peter Blume i UfR 2009 B.392-396: Personen i persondataretten.
Peter Blume i UfR 2010 B.36-41: Politiets anvendelse af filmoptagelser. (I artiklen drøftes, på hvilket retligt grundlag politiet kan offentliggøre filmoptagelser, der er foretaget i tjenstlig sammenhæng. Forskellige former for optagelser og situationer behandles. Retspolitisk vurderes, om der er behov for en nærmere regulering heraf)
Birgitte Toxværd i INSPI nr. 7-82011 p. 62-66: Overførsel af personoplysninger til databehandling i tredjelande (En gennemgang af nogle i praksis ofte forekommende overførsler af persondataoplysninger til EU/EØS og til sikre og usikre tredjelande).
Peter Blume i JUR 2011.67-72: Persondataretten i skyen (Omhandler cloud computing)
Christian Wiese Svanberg i JUR 2011.269-278: Privates efterforskning af strafbare forhold – Udvalgte persondataretlige aspekter.
Martin Gräs Lind i JUR 2011.317-328: Whistleblowing i kontekst
Peter Blume i UfR 2011 B.14-16: Ambassader og persondata
Peter Blume i UfR 2011 B.253-257: Persondata i relation til ting.
Anders Lotterup i ADV nr. 5/2012 p. 32-34: Vagtværnet holder flyttedag (Persondataloven er på vej på pension. Et nyt forslag til persondataforordning skal i højere grad gøre beskyttelsen af personoplysninger til et EU-anliggende. Datatilsynet skal som noget nyt have mulighed for at udstede bøder.)
Peter Blume i JUR 2012.8-13: Persondatalov og informationsfrihed
Charlotte Bagger Tranberg i JUR 2012.35-40: Direktivstridige semifølsomme oplysninger
Peter Blume i JUR 2012.57-60: Direktiv eller forordning i persondataretten
Peter Blume i JUR 2012.211-214: Budskaber fra retlige begreber: Forslaget til persondataforordning
Peter Blume i UfR 2012 B.10-14: Formidlet samtykke i persondataretten (Artiklen sætter fokus på et spørgsmål, der ikke hidtil har påkaldt sig særlig opmærksomhed, men som har stor praktisk betydning, nemlig om et samtykke kan være behandlingsgrundlag, når det er givet til en anden end den dataansvarlige. Denne fremgangsmåde er accepteret i retlig praksis, men den er ikke problemfri.)
Janne Glæsel og Tue Goldschmieding i ET nr. 3/2013 p. 259-265: Webcast af generalforsamlinger – en krænkelse eller god Corporate Governance? (Artiklen beskriver de juridiske problemer, navnlig personretlige problemstillinger, ved brug af videooptagelse og webcast af generalforsamlingen).
Peter Blume i JUR 2013.117-123: Retten til at blive glemt
Peter Blume i JUR 2013.251-254: Rettens begrænsede muligheder i forhold til overvågning – Efterretningstjenester og persondata
Charlotte Kunckel og René Thornfeldt i R&R nr. 8/2013 p. 74-84: Big Data – juridiske udfordringer og råd i forbindelse med kommerciel udnyttelse (Artiklen beskriver Big Data og de juridiske rammer for anvendelsen heraf).
Peter Dueholm Mathiasen i TfK 2013.240-246: Cloud computing og den strafferetlige beskyttelse af data
Peter Blume i UfR 2013 B.67-70: Civilt ansvar i persondataretten. (Ifølge persondatalovens § 69 kan den dataansvarlige ifalde et erstatningsansvar overfor den registrerede for skader, der er en følge af ulovmæssig persondatabehandling. Efter praksis kan bestemmelsen kun anvendes, når der er tale om et økonomisk tab, hvilket der ikke er eksempler på. Dette har undertiden været kritiseret, og i lyset af den igangværende forandring af persondataretten argumenteres der i artiklen for, at den persondataretlige regulering direkte fastsætter, at også ikke økonomiske tab bør udløse kompensation, idet dette kan bidrage til at styrke den registreredes position i persondataretten.)
Peter Blume i UfR 2013 B.325-326: Personen som dataansvarlig (Den centrale aktør i persondataloven er den dataansvarlige, der skal opfylde en række forskelligartede krav for at have adgang til at behandle personoplysninger. Enhver kan være dataansvarlig. I takt med især udbredelsen af de sociale medier aktualiseres spørgsmålet, om enkeltpersoner også fremover bør kunne kategoriseres som dataansvarlige. I artiklen drøftes denne problemstilling, og det anbefales, at dette kun bør være tilfældet i begrænset omfang.)
Charlotte Bagger Tranberg i ADV nr. 5/2014 p. 38-40: Sikker behandling af personoplysninger
Hanne Hauerslev i ADV nr. 10/2014 p. 8-17: Tema: Overvågning. Nem adgang til fortrolige data. Jens Røn: Samtalen med advokaten skal slettes. Vincent F. Hendricks: Kontrol er godt - Tillid er billigere. Charlotte Bagger Tranberg: Sikker opbevaring af persondata. Jacob Mchangama: teknologien er løbet fra retssikkerheden
Peter Blume i JUR 2014.149-154: International overførsel af personoplysninger
Sten Bønsing i UfR 2014 B.307-312: Private personers behandling af fortrolige oplysninger fra offentlige myndigheder
Peter Blume i UfR 2014 B.337-340: Offentlige myndigheders persondataansvar (Der påpeges et behov for en mere håndfast håndhævelse over for myndigheden som sådan.)
Rass Holdgaard, Jesper Nørøxe og Rasmus Grønved Nielsen i ADV nr. 9/2015 p. 36-38: Retten til at blive glemt (Omtaler Martin Lumbye-sagen, EU-Domstolens Google Spain-dom, den kommende persondataforordning)
Peter Blume i JUR 2015.3-7: Droner og persondataret
David Knobel i JUR 2015.51-85: EU-domstolens afvejning af grundrettigheder på det persondataretlige område
Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller i JUR 2015.176-186: »Retten til at blive glemt« – og forholdet til medierne og informationsfriheden
Peter Blume i UfR 2015 B. 417- 420: Overførsel af personoplysninger.
Med udgangspunkt i EU-Domstolens afgørelse i sag C-362/14 vedrørende overførsel af persondata til USA ved brug af det sociale medie Facebook drøftes den retsopfattelse, som Domstolen fastslår, herunder med fokus på dommens problematiske konsekvenser for dataoverførsler i almindelighed.
Jens Harkov Hansen i ADV nr. 7/2016 p. 38-41: Persondataforordningen rammer (også) advokatvirksomheder.
Thomas Munk Rasmussen i Signatur nr. 4/2016 p. 28-29: Persondata - nye regler og store bøder på vej
Peter Blume i JUR 2016.169-176: Persondataforordningen
Peter Blume i R&R nr. 8/2016 p. 30-39: Persondataret årgang 2018.
Peter Blume i R&R nr. 11/2016 p. 75-83: Krav til den dataansvarlige virksomhed.
Peter Blume i UfR 2016 B. 338-339: Formålsbestemthed.
Artiklen fokuserer på formålsbestemthedsprincippet, der tilsigter transparens, men kan virke hæmmende på dataanvendelsen. Både persondataforordningen og politipersondatadirektivet medfører en indskrænkning af princippet, som både principielt og praktisk påkalder betydelig interesse.
Hanne Marie Motzfeldt i ET nr. 1/2017 p. 78-79: To bøger om de nye databeskyttelsesregler.
Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg müller i JUR 2017.55-62: Persondatabehandling i journalistisk øjemed
Peter Blume i JUR 2017.63-70: Persondatarettens brudflader
Ayo Næsborg-Andersen i JUR 2017.129-137: Børn, forældre og deling af personoplysninger på sociale netværk – et sammenstød imellem persondataretten og menneskerettighederne
Rebecca Emilie Ehee i Justitia nr. 4/2018 p. 3-63: Persondataretlige udfordringer i forbindelse med offentliggørelse af kliniske data
Makar Holst i RETTID 2017 afhandling nr. 7: Internationale persondataoverførsler
Kasper Bilde Nielsen i RETTID 2017 afhandling nr. 26: Databehandleren i nugældende og fremtidig persondataret
Bent Bro Miltersen i RETTID 2017 afhandling nr. 28: Dataansvarlig eller databehandler – med særligt fokus på advokater
Peter Blume i R&R nr. 7/2017 p. 74-81: Persondataretten på vej mod 2018
Henning Mortensen i R&R nr. 12/2017 p. 64-74: Databeskyttelse gennem design - en nyskabelse i databeskyttelsesforordningen
Charlotte Jepsen i Signatur nr. 3/2017 p. 4: Datasikkerhed - vi klæder revisorerne på
Thomas Baadsgaard i Signatur nr. 3/2017 p. 8: De fleste revisionsvirksomheder har taget stilling til brug og beskyttelse af elektronisk data.
Henrik Carmel i Signatur nr. 3/2017 p. 18-20: Hvad betyder de kommende data-beskyttelsesregler ?
Henrik Carmel i Signatur nr. 3/2017 p. 12-13: Hvad er det vigtigste i de nye regler om persondatabeskyttelse?
Thomas Munk Rasmussen i Signatur nr. 3/2017 p. 28-29: Revisorer skal også overholde persondatareglerne
Anders Thinggaard Christiansen og Ismaeel Rasul i Signatur nr. 4/2017 p. 38-42: Ny hvidvasklov
ADV nr. 8/2018 p. 31-32: Ti gode råd til GDRP
Peter Blume og Hanne Marie Motzfeldt i ET nr. 1/2018 p. 32-46: Databeskyttelsesretten på afveje? - om den dataansvarlige og databehandleren
Peter Blume i ET nr. 3/2018 p. 191-202: Ret og pligt i den nye persondataret.
Peter Blume i ET nr.3/2018 p. 148-155: Meddelelse om brud på persondatasikkerhed
Peter Blume i JUR 2018.3-7: Databeskyttelsesrådgiveren
Hany Dughaim i RETTID 2018 afhandling nr.3: Internationale persondataoverførsler - en bedømmelse af privacy shields konformitet med persondataforordningen
Susy Deleuran i RETTID 2018 Afhandling nr. 13: DPO’ens kvalifikationer, uafhængighed og funktioner
Frederikke Schlitterlau og Julie Enø Jensen i RETTID 2018 Afhandling nr. 17: Agilitet i implementering af persondataforordningen - En juridisk og erhvervsøkonomisk analyse af databeskyttelse gennem design under en agil tilgang
Marcus Andreas Jensen i RETTID 2018 Afhandling nr. 42: Placering af dataansvar
Niels Chr. Ellegaard og Michael Hur Bertelsen i R&R nr. 4/2018 p. 14-25: Regulering af ansvaret ved behandling af personoplysninger
Peter Blume i R&R nr. 5/2018 p. 20-30: Den nye persondataret er køreklar
Henning Mortensen i R&R nr. 5/2018 p. 32-49: Sikkerhedsforanstaltninger - i henhold til databeskyttelsesforordningen
Peter Blume i JUR nr. 5-6/2018 p. 155-161: Persondatarettens omfang og grænser
Lene Kragelund i ADV nr. 3/2019 p. 44-45: Sådan sletter du data
Peter Djurup i ADV nr. 8/2019 p. 8-14: GDPR Halvandet år efter.
Ulrik Grønborg - afliv myterne - Anbetaler forced TLS til emails med fortrolige oplysninger
Claus Guldager - De fleste vil gerne have orden i penalhusetMarie Christensen i ADV nr. 8/2019 p.14-15: Sandt eller falsk.
Der er få EU-forordninger, som har givet så meget omtale, overvejelser og usikkerhed som databeskyttelsesforordningen. Med usikkerheden opstår der nemt myter, og Advokaten har bedt Marie Christiansen, fuldmægtig, cand. jur. fra Databeskyttelsesenheden i Datatilsynet om at opklare en række af myterne og de spørgsmål, der kan opstå på et advokatkontor i forbindelse med GDPR.Jeppe Varning Bendtsen i ET nr. 1/2019 p. 11-21: Den persondataretlige anmeldelsespligt og retten til ikke at inkriminere sig selv
Henning Mortensen og Charlotte Bagger Tranberg i R&R nr. 9/2019 p. 48-59: Kan dataetik siges at følge af de persondataretlige regler?
Jesper Løffler Nielsen og Anne Larsen i UfR 2019 B.69-80: Persondatarettens legaldefinitioner - »Dataansvarlig«, »databehandler«, »personoplysninger«, »behandling« og »register«
Peter Blume i JUR nr. 1/2020 p. 3-7: Databeskyttelsesret i 50 år
Johan Jakobsen Petersen og Sarah-Kirstine Bang Holm i RETTID 2020: Afhandling nr. 15: Retlige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning - Udvalgte spørgsmål med særligt henblik på databeskyttelse
John Bygholm i R&R nr. 5/2020 p. 18-19: Håndtering af Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og den danske databeskyttelseslov i forbindelse med den pågående Corona krise
Peter Blume i R&R nr. 5/2020 p. 20-27: Privatliv eller liv
Hanne Marie Motzfeldt i R&R nr. 5/2020 p. 28-35: Covid-19 mobilapps og GDPRs krav til samtykke - et overblik for private aktører
Susanne Stougaard, Poul Gade og Sandro Ratkovic i R&R nr. 7/2020 p. 48-57: DLP-værktøj - om forebyggelse af datatab og datalæk.
Peter Blume og Hanne Marie Motzfeldt i R&R nr. 10/2020 p. 14-31: Databeskyttelse og udvikling af kunstig intelligens - svømmer databeskyttelsesretten over sine egne bredder?
Henrik Udsen i UfR 2020 B.226-234: Hjemmelsgrundlaget for godtgørelse ved persondatakrænkelser - forholdet mellem databeskyttelsesforordningens art. 82 og erstatningsansvarslovens § 26
Rasmus Wittrup Laursen i RETTID 2021 Afhandling nr. 3: Behandling af personoplysninger ved køb og salg af virksomheder
Julie Lundkvist Andreasen i RETTID 2021 Afhandling nr. 15: Placering af dataansvar ved brug af tillidsrepræsentanter
Sara Sarmanlu i RETTID 2021 Afhandling nr. 23: Internationale dataoverførsler – Tredjelandes opnåelse af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau
Kasper Bjerre Hendrup Andersen i ET nr. 3/2021 p. 144-153: Rækkeviden af retten til at indgive klage til tilsynsmyndigheden
Ida Qvist Berthelsen i Juristen nr. 3/2021 p. 99-106: Sharenting - om børns beskyttelse mod deres digitale forældre.
Henrik Udsen i Juristen nr. 2/2022 p. 83-96: Konkurrerende behandlingsgrundlag – valg og skift af behandlingsgrundlag i databeskyttelsesretten med særlig fokus på samtykke
Majken Harbo Hansen i Juristen nr. 4-5/2022 p. 197-203: Adgang til patientdata til brug for udvikling af kunstig intelligens inden for sundhedssektoren
Hanne Marie Motzfeldt i R&R nr. 10/2022 p. 34-43: Det databeskyttelsesretlige ansvarlighedsprincip i dansk tilsynspraksis
Kasper Bjerre Hendrup Andersen i UfR 2022 B.326-335: Personoplysningsbegrebets relationskrav
Skal en information være »om« en person for at være en personoplysning, og hvornår er informationen det?
Kasper Bjerre Hendrup Andersen i Juristen nr. 6/2022 p. 225-234: Databeskyttelsesforordningens personoplysningsbegreb
Kasper Bjerre Hendrup Andersen i UfR 2023 B.51-62: En fælles databeskyttelsesret? Betydningen af europæiske medlemsstaters praksis i dansk databeskyttelsesret
Tanja Kammersgaard Christensen i UfR 2023 B.81-92: Kameraer i køretøjer – ny teknologi i et databeskyttelsesretligt perspektiv
Sten Schaumburg-Müller i Juristen nr. 3/2023 p. 76-84: Personlig og familiemæssig persondatabehandling
Kasper Bjerre Hendrup Andersen i Juristen nr. 3/2023 p. 109-119: Personoplysningsbegrebets krav om identifikation
Hvornår er en fysisk person ”identificeret eller identificerbar” i GDPR’s forstand?
Kasper Bjerre Hendrup Andersen i Juristen nr. 1/2024 p. 26-42: Den databeskyttelsesretlige definition for anonym information
UfR 1999.484 VLD: Lov om private registre § 12, stk. 3, 2. pkt. omfatter efter sin ordlyd og forarbejder alene et forbud mod videregivelse af oplysninger om endeligt godkendt gældssanering. Registertilsynet fik medhold i, at bestemmelsen ikke er til hinder for videregivelse af oplysninger om tidligere lovligt registrerede fordringer.
UfR 2002.486 ØLD: Indenrigsministeriet fik medhold i, at det havde været berettiget at folkeregistrere M på hans tidligere hustrus adresse i Værløse i medfør af § 6 i lov om Det Centrale Personregister.
UfR 2004.2882 HD: 1984 lejede KA en 1-værelses lejlighed på 55 m2 i Tårnby Kommune. D. 01.03.1991 flyttede hun til Rødekro Kommune, men beholdt lejligheden i Tårnby, da hun og hendes samlever begge arbejdede for SAS i Kastrup. I 1998 havde de opgjort antallet af dage, hvor en eller de begge havde været i lejligheden, til 185 dage. Tårnby Kommune påbød i 1998 KA at lade sig folkeregistrere i kommunen, men dette påbud blev i december 1999 ændret af Indenrigsministeriet, som fastslog, at KAs hovedbopæl var i Rødekro. Tårnby Kommune meddelte herefter, at kommunen ville anmode udlejeren, Ejendomsadministrationsselskabet af 21.02.1983 A/S, om at ophæve lejeaftalen for KAs lejebolig i Tårnby, idet Kommunen anså lejemålet for midlertidigt og ikke ville meddele samtykke til en sådan midlertidig benyttelse, jf. BRL § 50, stk. 1. I afgørelsen og korrespondancen op til afgørelsen tilkendegav kommunen, at det gennem hele sagsforløbet havde været kommunens opfattelse, at man ikke kan råde over en bolig i en kommune, hvor man har den største bopælsmæssige tilknytning, og samtidig råde over en bolig i en anden kommune, hvor benyttelsen ikke er midlertidig. Udlejer opsagde herefter lejemålet. HR fandt, at det ikke er foreneligt med formuleringen af kriteriet ”sommerbeboelse, el. lign. midlertidig benyttelse” i BRL § 50, stk. 1, at anlægge en fortolkning, der som altovervejende hovedregel medfører, at en benyttelse anses for midlertidig, hvis personen ikke er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Efter oplysningerne om KA's og hendes samlevers anvendelse af lejligheden fandtes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse benyttelsen for midlertidig. U var derfor ikke berettiget til at bringe lejeaftalen til ophør, og kommunen skulle anerkende, at KA's benyttelse af lejligheden – også uden kommunens samtykke – var lovlig. (3-2)
UfR 2005.2872 HD: A, der i slutningen af 1980erne var flyttet til Tyskland, beholdt efter flytningen sit arbejde som weekend-vagt ved vejvæsenet i Danmark. I juni 1997 indgik A ægteskab med B, der havde egen helårsbolig i Kalundborg. I forbindelse med ægteskabets indgåelse afhændede B helårsboligen og flyttede til et sommerhus i Kalundborg, som hun fik dispensation til at benytte som bolig hele året. A beholdt sin adresse i Tyskland, hvor han havde lejet en lejlighed og var medlem af et lokalt brandværn. I september 2001 besluttede Kalundborg Kommune at registrere A som indrejst i Danmark i juni 1997 på B's adresse, hvilken afgørelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet stadfæstede. A indbragte afgørelsen for landsretten, der frifandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. ØL lagde til grund, at A i hvert fald efter ægteskabets indgåelse i juni 1997 havde opholdt sig væsentligt mere i Danmark end i Tyskland. Under disse omstændigheder, og da A efter bevisførelsen ikke havde godtgjort, at han i arbejdsmæssig henseende eller i øvrigt havde haft større tilknytning til Tyskland end til Danmark efter ægteskabets indgåelse, fandt ØL, at han med rette var blevet registreret med bopæl i Danmark med virkning fra juni 1997. HR stadfæstede.
UfR 2005.3346/1 HD: A havde i 1999 afmeldt sig det danske folkeregister med oplysninger om, at han flyttede til Frankrig. A blev i 2000 og 2001 ved et par lejligheder antruffet hos A's fraseparerede ægtefælle, B, på Bornholm af myndighederne. B oplyste bl.a. overfor politiet, at A ofte besøgte hende og deres to fællesbørn. Ved en ransagning af B's bopæl blev der fundet flere af A's personlige effekter, herunder breve stilet til A på adressen. A's hovedindtægt var en pension fra et dansk forsikringsselskab. Denne pension blev hver måned sendt til adressen og oftest indsat på B's bankkonto, hvortil A havde et hævekort. I maj 2002 besluttede Bornholms Regionskommune at registrere A med folkeregisteradresse på Bornholm med virkning fra november 1999. Indenrigs- og Sundhedsministeriet stadfæstede kommunens afgørelse i marts 2003. A anlagde sag mod ministeriet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at han siden november 1999 ikke havde haft folkeregisteradresse i Danmark og anførte til støtte herfor bl.a., at han havde bopæl i Frankrig, og at myndighederne ikke havde løftet deres bevisbyrde for, at han boede på Bornholm. Ministeriet nedlagde påstand om frifindelse og anførte til støtte herfor, at myndighederne i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort, at A ikke var udrejst til Frankrig, og at A ikke selv i videre omfang havde sandsynliggjort eller dokumenteret, at han havde ophold i Frankrig. HR stadfæstede landsrettens afgørelse, hvorefter det, henset til de foreliggende oplysninger om A's personlige og økonomiske forhold herunder A's ophold hos B, måtte komme A bevismæssigt til skade, at han trods flere opfordringer hertil ikke havde villet fremlægge relevant dokumentation for sit ophold i Frankrig. De oplysninger, som myndighederne havde truffet deres afgørelse på baggrund af, var endvidere reelt kun imødegået af A ved hans partsforklaring og forklaringer afgivet af nærtstående. Herefter var der ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes afgørelse, hvorfor ministeriet blev frifundet.
UfR 2007.41 ØLK: CPR-lovens § 28 om adressebeskyttelse og videregivelse af oplysninger om beskyttede adresser var ikke til hinder for, at skifteretten kunne udlevere S’ adresse til den kurator som var blevet udpeget til at behandle S’ konkursbo.
UfR 2011.2343 HD (UfR 2009.2586 ØLD): A blev i nov. 2005 opsagt af Helsingør Kommune, K, pga. højt sygefravær. A var under to sygefraværssamtaler blevet konfronteret med en mistanke om alkoholproblemer. Oplysningen blev bestridt af A, der i et brev anmodede K om at stoppe spredningen af ”rygtet”. A skulle i marts 2006 til jobsamtale hos Skævinge Kommune (nu Hillerød Kommune), H, hvor hun talte med E, som A gav tilladelse til at kunne indhente referenceoplysninger hos K. E blev herefter oplyst om mistanken mod A. E fortalte A om oplysningerne og, at de ikke fandt, at hun havde de fornødne kvalifikationer til den ledige stilling. Helsingør ret frifandt de to kommuner. ØL udtalte, at oplysninger om en mistanke om et alkoholproblem skulle anses for en helbredsoplysning. Helbredsoplysningsloven, der regulerede brugen af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet, herunder i forbindelse med ansættelse, skulle derfor finde anvendelse i denne sag. Det indgik i H's grundlag for afslag, at der var oplysning om en mistanke om, at A havde et alkoholproblem, uden at det forinden var undersøgt nærmere om mistankens indvirkning på A's arbejdsdygtighed, herunder om mistanken var velbegrundet og aktuelt gældende. H fandtes derved at have handlet i strid med helbredsoplysningslovens § 2, stk. 4. H fandtes derved at have krænket A's rettigheder på en sådan måde, at der var grundlag for at tilkende hende en godtgørelse i medfør af helbredsoplysningslovens § 12. Godtgørelsen fandtes under hensyntagen til krænkelsens grovhed og omstændighederne i øvrigt at kunne fastsættes til 25.000 kr. K var efter helbredsoplysningslovens § 11, stk. 1, ikke berettiget til at videregive oplysningen om mistanken om et alkoholproblem til H og den omstændighed, at A havde tilladt indhentelse af referenceoplysninger, var uden betydning for sagen, da H efter helbredsoplysningslovens § 11, stk. 3, ikke måtte anmode om eller modtage og gøre brug af en fuldmagt til indhentelse af helbredsoplysninger. Herefter, og under hensyn til at den meddelte helbredsoplysning måtte forventes at få afgørende betydning for H' stillingtagen til A's ansøgning, og da mistanken var baseret på et løst grundlag, fandtes A at have krav på en godtgørelse for tort, der efter sagens karakter blev fastsat til 25.000 kr. HR fandt, at forholdet ikke var omfattet af helbredsoplysningsloven. Derimod fandt man, at forholdet var omfattet af PDL, idet det blev lagt til grund, at notaterne over sygefraværssamtalerne med A, hvori oplysningen om en mistanke om alkoholmisbrug fandtes, var skrevet på et almindeligt tekstbehandlingssystem, og at de fortsat blev behandlet elektronisk. En oplysning om alkoholmisbrug eller mistanke herom var omfattet af begrebet ”helbredsmæssige forhold” i PDL § 7. HR udtalte, at K's videregivelse var i strid med PDL § 7, stk. 1. HR fandt det derimod ikke godtgjort, at K under sagsforløbet havde tilsidesat sin oplysningspligt over for A efter PDL § 28 og § 29. A fandtes ikke at have krav på erstatning fra K som følge af den retsstridige videregivelse, men i medfør af EAL § 26 blev K pålagt at betale en godtgørelse på 25.000 kr. for tort til A. HR fandt ikke, at H havde indhentet oplysninger om A i strid med FVL § 29, idet HR bl.a. lagde til grund, at K oplyste H om mistanken mod A, uden at H direkte havde spurgt herom. Endvidere lagde HR til grund, at H havde besluttet ikke at ansætte A allerede inden, oplysningerne blev modtaget. HR fandt, at H forud for beslutningen om ikke at ansætte A burde have foretaget partshøring af A over oplysningen om et muligt alkoholmisbrug, jf. FVL § 19. Da den manglende partshøring ikke fandtes at have haft betydning for H's beslutning, var der dog ikke grundlag for at pålægge H at betale erstatning eller godtgørelse til A herfor. Komm. af Peter Blume i JUR 2011.239-244: Indhentelse af oplysninger om jobansøger.
UfR 2017.98 HD: Tidligere ansatte blev ikke tilkendt godtgørelse, selv om arbejdsgiveren havde tilsidesat regler om fremgangsmåden for indhentelse af helbredsoplysninger m.v.
A, B og C var ansat som statstjenestemænd hos Banedanmark, D, som henhørte under Transport- og Bygningsministeriet, M. I forbindelse med deres afskedigelse skulle der tages stilling til, om de var berettigede til egenpension, og D indhentede eller forsøgte at indhente speciallægeerklæringer til brug for denne vurdering. Der var enighed om, at D ikke på alle punkter havde fulgt de relevante regelsæt om indhentelse, håndtering og opbevaring af personoplysninger. Sagen angik, om A, B og C havde krav på godtgørelse som følge af D's tilsidesættelse af procedurerne, og herunder om helbredsoplysningsloven fandt anvendelse. HR fastslog, at helbredsoplysningsloven ikke fandt anvendelse, idet forholdet skulle behandles efter tjenestemandslovgivningen. HR fastslog endvidere, at der ikke var grundlag for erstatning i medfør af PDL eller godtgørelse efter EAL. M blev derfor frifundet. ØL var nået til samme resultat.UfR 2017.3228 VLD (TFA 2017.370 VLD): Kommunes flytning af kvindes og hendes to børns folkeregisteradresse til kærestens adresse, hvor kvinden opholdt sig meget, havde været berettiget.
Skive Kommune traf d. 10.02.2015 afgørelse om at flytte kvinden K og hendes to børns adresse fra den adresse, hvor hun var tilmeldt folkeregisteret, til en adresse, hvor hendes kæreste boede, og hvor K opholdt sig meget, med virkning fra d. 01.07.2013 og indtil videre. Det daværende Social- og Indenrigsministerium stadfæstede kommunens afgørelse med den ændring, at startdatoen blev fastsat til d. 01.09.2013. K anlagde sag mod Økonomi- og Indenrigsministeriet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at K i perioden fra 01.09.2013 til 17.02.2015 havde haft adresse på den gamle adresse, idet K anerkendte at have haft bopæl på kærestens adresse fra d. 17.02.2015. Kommunen havde startet sagen efter en anonym anmeldelse. K, hendes kæreste og en søster afgav forklaring, og der var oplysninger om el- og vandforbruget i K's lejlighed i den omtvistede periode. Om det lave vandforbrug forklarede K, at børnene tog bad i skolen og hos deres far, og elforbruget havde svinget, hvilket viste, at hun regelmæssigt havde opholdt sig i sin lejlighed, og at det kun var midlertidigt, at hun havde været fraværende, hvorfor betingelserne i CPR-lovens § 6, stk. 2 for at flytte hendes adresse derfor ikke havde været opfyldt. Retten i Viborg tog ministeriets frifindelsespåstand til følge, idet retten bl.a. efter oplysningerne om det unaturligt lave vand- og elforbrug fandt det bevist, at K og børnene i den omtvistede periode reelt havde haft bopæl hos kæresten, og den omstændighed, at K og børnene enkelte dage hver uge var vendt tilbage til lejligheden, kunne ikke føre til et andet resultat. VL stadfæstede, idet VL tiltrådte, at kommunen i medfør af CPR-lovens § 6, stk. 2 havde været forpligtet til at registrere K's bopæl i overensstemmelse med de faktiske forhold.UfR 2022.3651 ØLD: Google skulle ikke slette søgeresultater med oplysninger om A, da der var tale om almindelige ikke-følsomme personoplysninger vedr. A’s professionelle aktiviteter, herunder hans tilknytning til konkursramte virksomheder
A havde anmodet Google, G, om at slette nogle søgeresultater, der fremkom ved søgning på A’s navn. Søgningen fremkaldte resultater om A’s tilknytning til konkursramte selskaber og en privatpersons påstand om, at A havde samarbejdet med en, som var mistænkt for økonomisk kriminalitet. Datatilsynet, D, traf afgørelse om, at G’s behandling af de ikke-følsomme personoplysninger var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, og at G ikke skulle slette søgeresultaterne, jf. art. 17. D lagde vægt på, at oplysningerne vedrørte A’s professionelle aktiviteter, og at hensynet til offentlighedens interesse, herunder fremtidige kunder og samarbejdspartnere, oversteg hensynet til A’s privatliv.
KBR fandt, at D’s afgørelse skulle opretholdes, da der var tale om ikke-følsomme personoplysninger om A’s erhvervsmæssige aktiviteter. A havde ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at offentliggørelsen af oplysningerne ville udgøre et så væsentligt indgreb i hans ret til privatlivets fred, at dette hensyn vejede tungere end hensynet til informationsfriheden.
ØL fandt, at det efter bevisførelsen ikke kunne lægges til grund, at de omhandlede webadresser indeholdt injurierende eller udokumenterede rygter om A. Hensynet til ytrings- og informationsfriheden indebar, at A ikke kunne kræve søgeresultaterne slettet. G’s databehandling var ikke i strid med databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven. D’s afgørelse blev opretholdt.UfR 2023.5579 ØLD: En hotelkæde skulle betale 1 mio. kr. i bøde, da hotelkæden med forsæt havde opbevaret oplysninger på omkring 500.000 kundeprofiler i længere tid end nødvendigt
En hotelkæde, H, var tiltalt for overtrædelse af databeskyttelsesforordningens art. 83, stk. 2 og stk. 5, jf. stk. 9, jf. art. 5, stk. 1, litra e, og stk. 2, ved i en periode på ca. 7 måneder at have undladt at opfylde sine forpligtelser som dataansvarlig. H havde ikke sikret sig, at kunders oplysninger blev slettet efter brug og opbevarede som følge heraf oplysninger på ca. 500.000 tidligere kundeprofiler. Datatilsynet, D, havde indstillet til, at H skulle tilkendes en bøde på 1,1 mio. kr.
Retten i Lyngby fandt, at H med forsæt havde opretholdt den ulovlige opbevaring. H havde dog ikke et fuldt overblik over omfanget af de ulovligt opbevarede personlige kundeprofiler. Da H fik viden om omfanget, blev der iværksat manuel sletning og efterfølgende en mere omfattende sletning. T blev fundet skyldig og tildelt en advarsel, bl.a. henset til sagsbehandlingstiden, jf. STRFL § 83, 2. pkt. (2-1)
ØL fandt, at H var skyldig i samme omfang som fastslået ved BR. Bøden skulle fastsættes ud fra H’s økonomiske forhold i perioden. Med udgangspunkt i den af D indstillede bøde og H’s omsætning blev bøden fastsat til 1 mio. kr.
